465 / 494
4 5 4
blot for Modstand, men for Haan og.Spot, men som
Eftertiden slaaende synes at have godtgjort i mange
Maader var rigtig — , ville vi tilføje et Par Træk til
Belysning af den Frejdighed og Uforbeholdenhed, hvor
med han ikke blot udtalte sig i Skrift og paa Tinge,
men ogsaa optraadte anden S teds, hvor han mente,
han kunde tjene Folkets Sag, saaledes som han saa’
den. Da Ministeriet Rotwitt i December 1859 afløste
Ministeriet Hall, vakte det en overordentlig stor For
bitrelse i den nationalliberale Fejr, thi det var udgaaet
fra Bondevennerne, og det var deres Anskuelser, der
med det kom til Roret. Stemningen imod det i Hoved
staden var saa stærk, at den ved Nytaarstid gav sig
Luft i Gadeoptøjer. I Begyndelsen af Februar 1860
døde Rotwitt imidlertid pludselig, inden han endnu
havde faaet Dejlighed til at vise, hvor vidt han var den
»Handlingens Mand«, der trængtes til, og saa opløstes
hans Ministerium strax og efterfulgtes atter af et nyt
Ministerium Hall. Grundtvig talte ved hans Baare og
sagde bl. a .: »Vel staar jeg nu fjærnere end før fra
den store Skueplads og kan derfor lettere se fejl, men
jeg vil og tør dog sige frit, at for mine Øjne har der
under vore mange Skifter ikke staaet nogen Plæders-
mand ved Roret, som jeg snarere turde tiltro baade
Syn for, hvad der er gamle Danmarks sande Tarv, og
Sind til ærlig at arbejde derpaa, saa det eneste, der
uden nærmere Bekjendtskab maatte synes mig tvivl
somt, var, om Hædersmanden ogsaa havde det klare
Overblik af vore rædsomt indviklede Forhold [til Tysk
land] og Heltemodet til at brydes med alle de Hin
dringer, der let kan synes uoverkommelige, det Over