461 / 494
4 5 0
bedst at dele Folkeraadet efter den v i r k e l i g e For-
skjel, der var mellem Kjøbstad og Land, saa Borgere
og Bønder hver fik sin Raadstue eller sit Ting, hvor
de frit kunde udvikle og forsvare deres Betragtning af
det borgerliige Selskab og Stillingerne deri, kun med
den Forbeholdenhed, at derved ej det hele gik i Staa,
men at den Betragtning, der havde eller vandt Rege
ringens Bifald, paa et vist Trin underkastedes det sam
lede Folkeraads Bedømmelse, hvormed den indtil videre
maatte staa eller falde. — Var man gaaet ind herpaa,
da havde vi ikke som nu faaet et Folketing og et
Landsting, begge Tvistens Æbler mellem alle ægte og
uægte Stænder, og det sidste med sit dobbelte Bog
holderi [de middelbare Valg] og sin kjedsommelige
Pengetælling [Valgbarhedscensus] meget lidt folkeligt,
men da havde vi faaet et Folketing eller P'olkeraad,
inddelt indtil videre i et Landsting og Byting, eller
hvad man ellers vilde kaldt de to ensartede Afdelinger,
der netop vilde være saa forskjellige som By og Land
eller som Borgerlivet og Bondelivet, de to lige nød
vendige Sider af et helt og udviklet Folkeliv, det faste
og det flydende, og vi vilde da ingen almindelig Valg
kamp have faaet, uden i Kjøbstæderne, mellem de hid
til priviligerede Stænder, som skulde været Medvæl
gere til Bytinget, og Borgerskabet i det hele, hvis
sande Tarv det er, at alle vilkaarlige Forrettigheder
ophøre, og at alle kunstige Baand paa den menneske
lige Virksomhed løses. — Det var imidlertid saa langt
fra, at enten de saa kaldte »Borgervenner« eller de,
der pukkede paa Kløgtigheden (Pluddervælsk: Intelli
gensen), kunde finde sig i en saadan velgrundet, ligelig