458 / 494
447
thi det maatte blevet i Lag med dem, hvis Anskuelser
jeg allermindst kunde dele, dem, der vil have mindre
borgerlig Frihed og mere borgerlig Ulighed, end Grund
loven hjemler, og jeg kan dog heller ikke stemme for
en Grundlov, der efter min Overbevisning slet ikke er
i det danske Folks Smag og kan derfor langt snarere
gjøre Skade end Gavn. — Danskerne er nemlig, som
man nok ved, i det hele et meget godtroende, frede
ligt og mageligt Folk, og Grundloven, mest efter franske
og tyske Mønstre, er beregnet paa et mistænkeligt,
stridbart og stundesløst Folk, og den maa da hos os i
det hele blive et dødt Bogstav, saa det kunstig ind
viklede Maskineri kun med Møje vil blive sat i Gang,
vil gaa slæbende, være alle til Byrde og ingen andre
end Partigængere til Gavn og Glæde. Havde vi nu
allerede en fri borgerlig Tilværelse, som vi kunde være
fornøjede og Riget tjent med, da vilde man for største
Delen kunne blive baade Byrden og Kjedsommelig-
heden kvit ved at holde sig borte fra Valgmøderne,
fra Rigsdagen og fra alle Trætterne om de rene For
mer, de klare Begreber og Kejserens Skjæg; men nu
er vor borgerlige Tilstand saa bagvendt og beklemt,
at den fra Grunden af maa forbedres, naar det danske
Rige skal blive forsvarligt, og det danske Folk blive
lykkeligt, og derfor maa alle oplyste Folkevenner tage
levende Del i Forfatningsværket, uden dog efter denne
Grundlov at have mindste Udsigt til at opnaa gjennem-
gribende Forbedringer . .. Men havde denne [den grund
lovgivende] Rigsdag ikke vist andet, saa har den dog vist,
at selv naar Folk i Danmark er allerbalstyrisk, lader
de sig dog til Jævnshold svøbe om en Finger, saa et