453 / 494
442
vore Præster, Jurister og Skolemænd kunde til Jævns-
hold blive lige saa danske, altsaa lige saa folkelige, i
Tankegang og Talemaade, som de nu er det modsatte,
da vilde det danske Folk betragte baade Kirken, det
borgerlige Selskab og Skolen med ganske andre Øjne
end nu og sikkert benytte Lejligheden til at faa al
Ting bygt om i folkelig Stil«. Derfor var det ogsaa
for ham, der alt i 1840 sang om, at
for Bander Himlens Fugle mer
end for de store sjunge,
Alvor med at bygge Danmarks Fremtid paa Bonde
standen: »Hos os er Folket nu aabenbar alle Bønder
og Bondevenner, saa det er meget nemt baade at se,
hvad Folket er, og hvor det findes, og Spørgsmaalet
bliver kun, om dette Bondefolk er værd at høre til, og
i saa Fald, hvordan det maa stile sinSag baade for
at bevise sin ædle Byrd, beholde sit dejlige Fædre
land og udvikle sin jævne Tankegang paa det liflige
Modersmaal . . . Vore Bønder, ved vi, hører i det hele
til Arildsfolket og kjender intet andet Sprog end Dan
skernes Modersmaal, saa de har unægtelig ikke blot
Indfødsret i, men ogsaa Odelsret til Danmark som
deres Fædreland, og de er baade saa mange og saa
mandsstærke, at de kan stille lige saa stor og lige saa
dygtig en Hær i Marken, som Danmark nogen Sinde
har haft at forsvare
sig med og har virkelig et Par
Tusend Aar forsvaret sig med, og da Bønderne er den
eneste kjendelige Del af Befolkningen, man med Sand
hed kan sige alt dette om, saa maa nødvendig alle
Danmarks og Danskhedens, Fædernelandets ogModers-
maalets sande Venner være eller blive afgjorte Bonde