459 / 494
44-8
eneste Sæt rigtig danske og dansk oplyste Ministre
vilde kunne forvandle hele Rigets Udseende, saa ingen,
uden hvem der saa’ det i den gamle Guldalder med
de lange Fredegodsdage, skulde være i Stand til at
kjende det igjen. Kunde saaledes det nærværende,
slet ikke forgudede Ministerium bevæge Rigsforsamlin
gens Overtal til ikke blot at gaa ind paa et Tokammer
system, men paa middelbare Valg og en urimelig høj
Valgbarhedscensus, hvad maa da ikke et Ministerium
kunne formaa paa Rigsdagen, som kjender det danske
Folks Tarv og Smag og sætter sin Ære i at fyldest-
gjøre begge, vis paa, at naar kun ægte Danskhed
gjennemføres i alle Forhold, saa den kan vedligeholde
sig selv, da hverken behøves der noget kunstigt »kon
servativt Element«, ikke heller vil nogen Sinde den
danske Konge eller hans danske Raadgivere fristes til
at ønske sig enten et Bolværk mod Folkestemmens
henrivende Strøm eller en Klods paa alle gode Hen
sigter, for at de slette ikke skal forløbe sig«.
Til yderligere Belysning af hans ejendommelige
folkelige Syn skulle vi anføre endnu en karakteristisk
Udtalelse angaaende et bestemt Punkt i Forfatningen,
hvor det viser sig, hvorledes hans Betragtningsmaade,
hvad man nu end mener om hans Forslags Betydning
i praktisk Henseende, i en ganske anden Grad end de
national-liberale efter udenlandsk Mønster dannede
Theorier, der gik af med Sejren, ikke blot har sin
Rod i hans faste Tro paa det »hjærtelige og billig
tænkende« danske Folk, men ogsaa paa de historiske
og faktiske Forhold. »Den Gang der nemlig paa for
rige [o: den grundlovgivende] Rigsdag«, hedder det i