456 / 494
4 4 5
være hjærteligt. — Skal vi nu, som jeg haaber, und-
gaa, hvad der truer, og opnaa, hvad der vinker os,
da ser man let, at dertil er almindelig Valgret og Valg
barhed, en deraf udspringende lovgivende Forsamling
og et saa kaldt ansvarligt Ministerium ikke tilstrække
ligt, thi det er klart, at den almindelige Valgret og
Valgbarhed langt lettere kan føre til Vrimlens end til
Folkeaandens Herredømme, at en lovgivende Forsam
ling, hvori de fleste var raa og vankundige, vilde fremme
Raahed og Vankundighed, og at et Ministerium, som
kaldtes ansvarligt, men kunde dog ikke frit og offentlig
kaldes til Regnskab, vilde være uindskrænkede Embeds-
mænd og Folkeformyndere af den allerværste og far
ligste.Slags. — Skal altsaa den almindelige Valgret og
Valgbarhed til en lovgivende Rigsforsamling og denne
Rigsforsamlings Virksomhed og Ministrenes Ansvarlig
hed , der fra Formens eller Tankegangens Side er
ganske fornuftige, virkelig blive gavnlig, da forudsætter
de aabenbar en almindelig fremskridende Oplysning om
Menneskelivets Vilkaar i det hele og om det danske
Folkelivs og Fædernelands Vilkaar i Særdeleshed, der
ene kan lykkes ved Mundens og Pennens, ved Ordets
hartad uindskrænkede Frihed, ligesom det ene er ved
denne Frihed, at de ellers hartad uindskrænkede Mi
nistre virkelig kan drages til Ansvar og kræves til Regn
skab for deres Embedsførelse i det hele og for deres
Indvirkning paa Rigsdagsmændenes Valg og Stemning
[o: Stemmegivning] i Særdeleshed«.
Ud fra dette Grundsyn er Grundtvigs politiske Op
træden i det enkelte fuldt følgerigtig og let at for-
staa. Han krævede paa alle Omraader en udstrakt