455 / 494
4 4 4
Den Overgang, der efter hans Mening skulde gjø-
res, var Overgangen fra »Stændertiden« til »Folketiden«,
men han var ingenlunde blind for de Farer, der var
forbundne med den. »Naar vi vil gjøre os det klart«,
siger han, »hvorfra vi ere i Færd med at gaa over til
noget andet, da er det i borgerlig Henseende fra, hvad
man paa Pluddervælsk kalder Bureaukratiet og paa
Dansk Embedsmændenes Herredømme *), i folkelig Hen
seende fra, hvad. man paa Pluddervælsk kalder det
pedantiske Examensvæsen og paa Dansk det boglige
Dødbideri, og i ren menneskelig Henseende fra, hvad
man kalder den herskende Kirke, men som i det hele
taget er den verdslige Øvrigheds Formynderskab i
aandelige Ting for os alle. — For nu strax med faa
Ord at vise, det er ingenlunde nok, at vi komme bort
fra disse, i mine Øjne altid daarlige eller dog nu for
ældede Ting, vil jeg nævne, hvad vi kan staa Fare for
at gaa over til, og det er i borgerlig Henseende Vrim
lens eller Krigsstandens Herredømme, i folkelig Hen
seende Vankundighed og Raahed og i menneskelig
Henseende Ugudelighed og Dyriskhed. — Men for
ogsaa strax paa den anden Side at vise, hvad vi tør
haabe at gaa over til, da er det til Folkeaandens
Herredømme, Livets fremadskridende Oplysning og
Hjærtets Frihed i alt, hvad der for at være sandt maa
x) Han betegner som „ny uægte Stænder“ „Embedsstanden, Krigs
standen og Handelsstanden, hvortil i England og anden Steds
kommer Fabriksstanden, der saa vidt muligt vil afløse Bonden
og Haandværkeren, ligesom Handelsstanden det hele Borgerskab,
Krigsstanden Adelen og Embedsstanden Gejstligheden, og det
er, hvad vi maa bort fra, om vi skal naa Folketiden paa ny“.