454 / 494
4 4 3
venner, som ved Bøndernes Opkomst langt fra at finde
sig udelukte fra Folket føle sig hævede med Folket
og baarne paa dets Skuldre til et ønskeligt Maal, som
det er selv de største Enkeltmænd ved egne Kræfter
umuligt at naa . . . Vanskeligheden ved , at de danske
Bønder, som klarlig er det danske Folks Bundlevning
og Rigets Styrke, ogsaa klarlig med Æren kan blive
Kjærnen, hvorom alt det folkelige samler sig, Skjoldet,
bag hvilket Modersmaalet udvikler sig, og Sulen, hvor-
paa Riget hviler, Vanskeligheden derved ligger ikke
blot deri, at Bondestanden er bleven skammelig for
sømt af de herskende Stænder, ligesom næsten alle
Kronprinsers kongelige Opdragelse forsømmes af deres
kongelige Fædre, men at den tillige er bleven temme
lig mishandlet af dem, som saa mangen Kronprins af
herskesyge og egennyttige Formyndere, saa vore Bøn
der kommer nødvendigvis til Regeringen med en Van
kundighed, der udsætter dem for alle mulige Misgreb
og med et Nag til de forrige herskende Stænder, som
frister dem til alskens Voldsomhed og Uretfærdighed.
Her gjælder det altsaa om, at de danske Bønder finder
gode Venner blandt deres mere oplyste og dannede
Landsmænd, og at de baade har Ydmyghed og Ædel
modighed nok til at følge deres vise og velmente Raad,
og endelig, at Lykken vil staa bi, saa Riget hverken i
Overgangstiden, mens al Ting vakler, overvældes af en
overlegen Fjende, eller Folkedannelsen i sin Barndom
forstyrres af en urolig og dyrisk Vrimmel, der ingen
Steds fattes og har i vore Dage alle Vegne Lyst til at
øve det eneste Storværk, den er i Stand til, som en stor
uhyre Udaad og en grænseløs Ulykke«. (Danskeren 1849.)