457 / 494
446
Frihed for den enkelte, idet han lagde langt mere Vægt
paa en virkelig personlig Frihed end paa en »Konsti
tution« med dens indviklede Maskineri, Rigsdagsforhand
linger, Flertalsafgjørelser o. s. v., som i hans Øjne be
tød aldeles intet, naar det, der først og fremmest var
fornødent for at bringe Indhold i denne som i enhver
anden Form, manglede. Hvor lidet det i Virkelig
heden kom ham an paa Forfatningens Form, se vi
bl. a. af, at han paa den grundlovgivende Rigsdag raa-
dede til »at opsætte de vanskelige Forhandlinger baade
om Forsvarsanstalterne i Fredstid og om en Grundlov
for Danmark og Slesvig, til vi fik Fred og bedre For
stand, og for Øjeblikket nøjes med at faa Kongeloven
og Trykkeforordningen ophævede, nogle fri Grundsæt
ninger og især Ministrenes Ansvarlighed fastsat og hele
Rigets Ungdom stillet til Fædrelandets Værn«. Sdm
Forudsætninger for Rigsdagens fri Medvirkning til alt,
hvad der angik Folket og Riget, nævnede han foruden
Ministeransvarlighed i videste Forstand samt Ophævelse
af Kongeloven og Trykkeloven af 1790 »Ophævelse af
alle Straffelovene for aandelig saa kaldt Vildfarelse eller
Forbrydelse og for Benyttelse af sine egne Hænder til
Gavnsgjerning [med andre Ord af Lavsvæsenet] samt
af alle borgerlige Forrettigheder, de være saa knyttede
til Adel, Rang og Titel eller til Examiner eller til hvad
andet, man kan nævne, undtagen til udmærket Duelig
hed og udmærkede Fortjenester af det hele«. I høj
Grad betegnende er ogsaa hans Udtalelse i Anledning
af, at han ved den endelige Forhandling om Grund
loven i 1849 afholdt sig fra at stemme. »Jeg burde
ikke«, siger han, »stemme imod en saadan Grundlov,