464 / 494
453
vægelse. — Da Kjøbenhavn nu virkelig ogsaa baade
til og i 1848 ikke blot har staaet i Spidsen for Be
vægelsen, men næsten indesluttet den i sig, og da
Landalmuen, som alle Vegne er den roligste Del af et
Folk, i Danmark langt snarere maatte kaldes stædig
end løbsk af A rt, saa synes vi her at skulle prøve,
hvordan det vil gaa, naar det stædige løber løbsk, og
det løbske holder paa Vognen. Dette synes nu vist
nok at være mere til at le og græde end til at gjøre
rolige Betragtninger over, men naar dog, som jeg altid
har paastaaet, Danskerne ret til Bunds er et historisk
o: betimeligt fremskridende Folk, som derfor ganske
besynderlig har Lykken med sig, da nødes man til at
falde i Tanker over den tilsyneladende mageløse Uri
melighed, og tør da vel komme til den Slutning, at
har vi end lidt Skam, saa faar vi dog næppe nogen
Skade af den besynderlige Vending, Stadsvognen hos
os har g jo rt1), og som Væltesagen (Revolutioneringen)
hos os har taget« 2).
Inden vi afslutte dette Forsøg paa ved Hjælp af
Grundtvigs egne Udtalelser at give en Forestilling om
hans Syn paa Forudsætningerne for den indre politiske
Udvikling i Danmark og paa den Retning, hvori han
mente Udviklingen burde gaa — et Syn, han i hele
sin Rigsdagstid stod saa godt som ene med, udsat ikke
*) „P aa b red t D an sk : d e t akavede V rid “ kalder han den et a n d e tste d .
2) Om G rundtvigs politiske Syn i det h ele og i det enkelte faar
man udm æ rk et B esked i N . L in d b erg s Skrift „G rundtvigs poli
tiske S tad e“, d er h e lt igjennem er bygget paa en stor M angfoldig
hed af U d talelser af G rundtvig. Saa godt som alle de h er an
førte C itater findes i d ette Skrift.