69
skrev han, havde foraarsaget, at de en Tid lang lod sig
bruge til at svække Følelsen for Religionens dybe Sandheder.
Dette var sørgeligt for Videnskaben og Religionen, men nu
er det heldigvis anderledes: der er genvakt en Stræben mod
det guddommelige, som kun behøver at ledes for at bringe
herlige Frugter.
Men nu indblander sig forskruede Hoveder i den al
mindelig optændte Virksomhed. De nyere Tænkeres Protest
mod Hverdagsfornuftens Dommerret i Religionssager har
saaledes givet Grundtvig Anledning til i alle Videnskabsmæn-
denes Forhandlinger at se Misbrug af Forstanden- Hans
tankeløse Deklamationer mod Videnskaber, om hvilke han
ingen Idé har, og hans skammelige Beskyldninger mod de
største Tænkere har udslukt al Kærlighed og Ydmyghed af
hans Værker, selv om han endnu skulde bære nogen Spire
dertil i sin Sjæl. — Han og hans Tilhængere er fuldstændig
forvirrede, hvilket bedst kan ses af den udgivne »Spaadom«
(der saa udførlig gennemgaas).
Den Ørsted’ske Recension besvarede Grundtvig i et
meget heftigt Sk rift: » H v e m e r d e n f a l s k e P r o f e t?«
Heri opfordrer han Ørsted til at møde ham med Bibelen,
Luthers Katekismus og den Augsburg’ske Bekendelse, hvis
han vil stemple hans Ord som ulutherske Vildfarelser; thi
om de stemmer med Ørsteds Begreber om Fornuft, Oplys
ning og Videnskab, har jo intet at sige, naar — som Ørsted
selv indrømmer — Bibelen er Prøvestenen. Han slutter
med de forskrækkelige Ord, at een af dem (Ørsted eller
han) er Sandhedens og den anden Løgnens v i t t e r l i g e
Tjener.
Herimod skrev saa Ørsted et ganske omfangsrigt Skrift:
» I mo d d e n s t o r e A n k l a g e r « , der for en stor Del hand
ler om Grundtvigs formentlige Miskendelse og Misforstaaelse
af Schelling og Naturfilosofien. Dernæst angriber han Grundt
vigs Blindhed over for de matematiske Videnskabers Be
tydning.
Ved Frans Baco, siger han, er den Aand bleven al
mindelig i Naturvidenskaben, at man virkelig betragter Guds
Værker i Steden for at beundre dem som Guds Visdoms
fromme Hjernefostre. Baco førte Menneskene til med egne
Øjne at betragte Guds Aabenbaring i Naturen som Luther i
Bibelen. Han forsvarer derpaa vidtløftigt Schelling mod
Grundtvigs Angreb baade i Verdenskrøniken og »Krønikens