74 / 245
70
Genmæle«, bl- a. mod, at Schelling skulde ville gøre den
hellige Historie til Billede for Naturlivet i Steden for om
vendt. Og han hævder, at Gud har aabenbaret sig paa en
mere umiddelbar Maade i Naturen end i Bibelen, at det
ingenlunde er blandt Naturforskerne, man fortrinsvis finder
Gudfornægtere og Spottere.
Grundtvig har talt om »Matematikkens idéløse Tydelig
hed«, sagt, at de fysisk-matematiske Videnskaber langt mere
end de historiske er skikkede til at forlyste dem, der ønsker
at glemme Gud, at der ingen Forbindelse er mellem Religion
og Matematik, der dog er Sjælen, som gør Fysik og Astro
nomi til Videnskaber. Han (Ørsted) mener, at dersom man
kunde bibringe Grundtvig saa megen Indsigt, at han kunde
forstaa, hvad han selv har skrevet, vilde han give hele sin
Forfatterberømmelse for ej at have skrevet det.
Ørsted fortsætter med en ganske morsom, men meget
grov Sammenligning mellem Grundtvig og Don Quixote.
Det var langt fra, at dette Angreb bragte Grundtvig til
Tavshed. Hans Svar kom snart under Titlen: » I m o d d e n
l i l l e A n k l a g e r , Bevis for, at Schellings Filosofi er ugude
lig, ukristelig og løgnagtig.« Undertitlen siger os, hvad der
for ham er Stridens Kærne; og han hævder, at den Schel-
ling’ske Naturfilosofi er et panteistisk System, der opløser
Guds Personlighed og gør ham til eet med Skabningen, til
Verdens usynlige Sjæl, at den gør Grænserne flydende mellem
de evig uforligelige Modsætninger: Lys og Mørke, Sandhed
og Løgn, ondt og godt. Hvem der imidlertid her siger, at
»Grundtilværelsen« er ligegyldig, neutral, han lyver; thi
enten maa Grundtilværelsen ligne sig selv og v æ r e Sandhed,
eller ogsaa maa den nægte sig selv og v æ r e Løgn, hvilket
er umuligt, da Løgnen ingen Tilværelse har uden som Sand
hedens Nægtelse. Det er altsaa Løgn, hvad Schelling siger
om Indifferencen og det ideale som det første.
Schellings Filosofi er saa meget farligere, som den er i
Pagt med Tidsaanden og har Strømmen paa sin Side. Over
for den gælder det om at fæste sit Blik paa Historien, som
er den eneste Videnskab, Bibelen har helliget saaledes, at
den selv i sine fornemste Dele er guddommelig Krønike.
Med dette Skrift af Grundtvig døde Striden med Ørsted
hen; og det er værd at lægge Mærke til, at da Grundtvig
1829 skulde rejse til England, var han stor nok til at bede
Ørsted om en Anbefaling til de engelske lærde, og Ørsted