77 / 245
73
og hertil kom, at Ingemanns tidligere Lærer, Prof. theol.
Jens Møller i sine Anmeldelser skamroste ham og sammen
stillede ham afvekslende med Shakespeare og Øhlenschlæger.
Dette æggede Kritikken, der saa kom over Ingemann ved
hans Modsætning i dansk Litteratur, den kølige, skarpsindige,
klare og formkære J. L. Heiberg. Han slap i 1816 Latteren
løs over Ingemann ved at spotte over hans forgudede Tragedie
»Blanca«. I sit kaade »Julespøg og Nytaarsløjer« søgte han
at gøre Ingemann og hans hyperromantiske Retning latterlig.
Ingemann led meget derved, og Grundtvig forargedes.
Han rykkede da i sit Tidsskrift » D a n n e v i r k e « frem med
et » R i m b r e v t i l I n g e m a n n « , hvori han først taler om
den grumme Taage, der gør det vanskeligt at skille Mænd
fra Poge, af hvilken Grund der da ogsaa er en og anden,
der tager for Mænd de Poge,
»der gaar paa Jagt ej efter Ræv og Ravn,
men efter Vittighed og Skyttenavn . . .
og skyder saa til Maals som Helte,
helst paa det brede og det bløde . . .
Saa løfter strunk sig paa sin Taa
Den Dukkemand i Aabenraa*)
og skyder løs, saa godt han kan,
paa hvad han kalder i n g e n Ma n d .
Lad dem kun skyde, snadre, kække
op ad Stolper, ned ad Vægge,
raabe, hvad du vidste længe,
du er i n g e n M a n d for Drenge! . . .
Send mig kun de Snyltegæster,
jeg skal dem paa dine Vegne
med et Saltmadsfad begegne . . .«
Denne haanlige Omtale besvarede Heiberg med » Ny
A B C i e n T i m e s U n d e r v i s n i n g t i l Æ r e , N y t t e o g
F o r n ø j e l s e f o r d e n u n g e G r u n d t v i g , e t p æ d a
g o g i s k F o r s ø g a f J. L. H e i b e r g « . Denne Bog, der
er udstyret fuldstændig som en ABC med Hane og det hele,
begynder med en » F o r b e r e d e l s e « , hvori Heiberg er
klærer at ville give Grundtvig en Times højst fornøden Un
dervisning, dog uden Hensyn til de pyntelige Talemaader
(»den københavnske Bengel« o. 1.), som Grundtvig i Rim
brevet har brugt om ham. Saa følger en » Læs e ø v e I s e i
P r o s a « , hvori Grundtvig tiltales saaledes: »Unge Menneske!
jeg har intet imod, at du leger; men Børn maa ikke være
*) o: Heiberg, der jo havde udgivet »Marionetteater«.