JPMynster

ved sine forsmædelige Lidelser. O min Søn ! lad

ham dog beholde Dig som en Løn for sine Smerter,

og korsfæst ham dog ikke paa ny ved Ligegyldig

hed imod ham eller ved forsætlige Synder, men stræb

i en troende Forening med ham at vandre som et

fromt og retskaffent Guds Barn alle Dit Livs Dage,

saa skal jeg have den Glæde at se Dig hisset for

Guds Trone, hvor vor Forretning skal være idelig

at love og prise Gud og Lammet, som har købt os

til Gud med sit Blod. —

Glem aldrig at bevise Din retskafne Stedfader

den tilbørlige Kærlighed og Ærbødighed, og vær

lydig mod hans Formaninger, saa er jeg vis paa, at

han som oprigtig Fader skal sørge for Din Velfærd.

Dersom Din Fader gifter sig, da vis ligeledes sønlig

Kærlighed, Ærbødighed og Lydighed mod den, der

træder Dig i Moders Sted. Er hun god, da skal Du

vinde hendes Hjerte, og hun skal elske Dig som sin

egen; skulde hun derimod være vanskelig at komme

til Rette med (hvilket Du dog ikke maa være til

bøjelig til at tro), saa skal Din sagtmodige Føjelighed

formilde hende, i den Sted en stiv og trodsig Op

førsel skulde gøre Livet bittert baade for hende og

Dig. Tag Dig aldrig for, mit Barn! at beklage Dig

for Dine Jævnlige over de Vanskeligheder, som maatte

møde Dig i Dine Forældres Hus; jeg véd og har

set slige daarlige Beklagelsers farlige Følger: hvor

ledes den Ene forbitrer og ophidser den Anden, saa

at skadelige Mistanker, Kiv og Strid opæde Familierne,

Hjerterne forhærdes og gøres ubekvemme til Boliger

for den venlige og sagtmodige Jesus. Bær derfor

med et sagtmodigt Sind (under idelig Bøn om gud

dommelig Bistand) hvad der maatte møde, og lad

den skadelige Misfornøjelse aldrig faa Magt over

Dig; thi det er denne den menneskelige Lyksaligheds

Fjende, der gør Besværlighederne ti Gange saa store,