25 / 209
7
som de i sig selv ere. Dette er en vigtig Formaning,
mit Barn! thi Din timelige, ja maaske evige Lyk
salighed kan hindres ved sammes Forsømmelse.
Hav Ærbødighed for den, der skal lære Dig, og
vær flittig. Betænk, at de unge Aar gaa snart, og
det er dog i dem, Du skal lære de Ting, der siden
skulle forskaffe Dig Brødet. Se omkring Dig og be
tragt de mange bedrøvelige Eksempler af Mennesker,
som have tilbragt deres Ungdomsdage med Daarlig-
heder i Stedet for at anvende dem paa alvorlige
Ting og ere derved i de tilkommende Aar bievne
Verdens Foragt og deres Venners. Jeg haaber dog,
at deres Eksempel skal opmuntre Dig til at vise
anden Flid end de. — Men lad Dig og ved Guds
Naade bevare fra en anden Afvej, nemlig at arbejde
af Lyst til forfængelig Ære; deraf flyder vist mange
andre Ting, som ikke saa let ses forud. Den, der
arbejder alene for at roses, han faar omsider Lyst
til at udmærke sig ved noget ret Usædvanligt, og da
Hjertet ikke er retskaffent for Gud, saa tages under
tiden Troens helligste Lærdomme, fordrejes og for
klares paa de mest forvænte Maader, alene det er
Nyt, og før af Andre saaledes forklaret. Deri søger
Forfatteren sin Ære; det gives i Trykken og kan
derefter, saalænge Verden staar, være en bedrøvelig
Anledning til Vildfarelser. — Arbejd med Flid, fordi
det er Dig af Gud befalet som en Pligt, og giv Gud
Æren for den Fremgang, Du gør.
Nu, mit kære Barn! har jeg, saa vidt Gud har
givet mig Naade dertil, indskærpet Dig en Del af
Livets vigtigste Pligter. Min moderlige Kærlighed
har gjort mig d e t let, der ellers vilde have været
besværligt nok for min matte Haand og mit adspredte
Sind. Men Herren, min trofaste Gud og Frelser
indtrykke selv kraftig baade disse og andre fornødne
Sandheder i Dit unge Hjerte. Han bevare Dig for