30 / 209
12
komme i den største Forvirring; og hendes Moder tillige
med hendes to Søstre inaatte da flytte ind i Overlæge
boligen paa Frederiks Hospital for at sætte Skik paa
det Hele. Præsteenken var en meget respektabel og
meget streng Madame; hendes ældste Datter var i den
Alder, hvor Giftermaalsudsigterne pleje at glippe for
unge Piger; h u n skulde være Guvernante for Datteren
i Huset. Disse to sammen med Dr. Bang synes at
have dannet «det huslige Senat», som i Familieanliggender
fældte inappellable Domme. Var Husfaderen i fortræde
ligt Humør, og det var han ofte; thi Alt gjorde et stærkt
Indtryk paa ham, og idelig sukkede han og skændte
over Livets Genvordigheder, — saa skulde disse vigtige
og selvbevidste Damer ikke formilde hans Sind. Hvert
Maaltid blev i Reglen krydret med lange Straffetaler
til Sønnerne, og hver lille Forseelse blev gjort til en
grov Synd. — Om Aftenen samledes den ganske F a
milie i Storstuen, og her mødte Husfaderen op med
nogle store Foliobøger, der indeholdt Dagbogsoptegnelser
fra Ungdomstiden. Disse Bøger var de yngre Familie
medlemmers Skræk: i dem kunde Faderen sidde og
blade længe, inden han fandt Noget, der passede for
Øjeblikket. En Gang imellem overraskedes han af Et
og Andet, som var undsluppet hans Erindring, og saa
kunde han fordybe sig deri, saa Situationen aldeles
gik ham af Glemme. Imedens sad de Andre og
maabede eller vare Søvnen nær. Endelig oplæste han
da en eller anden Kedsommelighed, der ledsagedes af
en ligesaa triviel religiøs Bemærkning. Derefter bleve
to, i Reglen meget lange Psalmer afsungne til Melodier,
som undertiden Ingen kendte. Om Familiemedlemmernes
Sangevne spurgtes ikke; synge maatte de, Unge som
Gamle. Efter denne ørelystelige Concert fik man Lov
til at begive sig til Ro. — Men inde i «Ammestuen»
fortalte Pigerne hinanden og Drengene saa skamløse
Historier og opførte sig saa uskikkeligt, at man ikke