15
maaende og anséte Mand, hvis Broder beklædte en
høj Statsstilling, og selv som betroet Læge færdedes i
de fornemste Huse, efterfulgte altid sit stærke Hang
til Nepotisme: snart skaffede han en nær Slægtning et
godt Embede, snart bragte han en Andens Sager paa
Fode ved et rigt Giftermaal o. s. fr. Men saa forlangte
han ogsaa paa den anden Side, at de Frænder, der
havde hans Hjælp nødig, skulde rette sig efter hans
Dispositioner. Navnlig taalte han ikke, at Ungdommen
fulgte sit eget Hoved: «Andre havde valgt for ham,
da h a n s Livsbane skulde bestemmes; og han var dog
kommen paa sin rette Hylde.» Skønt han elskede sin
Søster, Henrik Steffens Moder, højt, havde han dog
følt noget Mishag ved, at hendes Søn ved Modtagelsen
i hans Hus, i Stedet for efter Skik at kysse ham paa
Haanden, frejdig havde rystet den, da den blev ham
rakt. Og hvor forbitret blev han ikke, da Nevøen
efter at være bleven Student valgte Noget saa brødløst
som «Naturvidenskaberne» til sit Studium! Imidlertid
var, som bekendt, Henrik Steffens stædig paa det
Gebet, og Onkelen, der til Syvende og sidst var en
godmodig Mand, lod ham endelig følge sin Vilje*). —
Men hans Stedsønner skulde ikke have Lov til dette.
Først tænkte han paa at gøre en Advokat ud af den
Ældste, der altid demonstrerede saa ivrigt. Senere
forandrede han sin Beslutning: Ole var et godt Hoved;
han skulde være Læge ligesom han selv. Jakob Peter
derimod, som baade han og hans selvbevidste Sviger
moder ansaa for en svagt begavet Dreng, kunde næppe
opnaa Mere end en Gang at blive Præst i et Land
sogn. -------
Jakob Peter var nu vistnok ikke meget udviklet;
han var lille af Vækst, og Stemmen spæd; men han
hørte til de langsomme og stadige Naturer. I denne
*) Steffens: Was ich erlebte II.