JPMynster

burde have taalt dem i noget ordentligt Hus. Paa

dem havde altsaa den tvungne Husandagt d en Virkning.

Men heller ikke paa Husmoders og Børns Mora

litet synes de religiøse Sentenser og den evige Tærsken

Bibelsteder at have haft den forønskede Indflydelse.

Bang blev som en anden «Jeronimus» holdt for Nar i

sit eget Hus. Da hans Stedsønner voksede til og droges

af Tidens almindelige Lyst til at spille Komedie, maatte

den pietistiske Fader naturligvis helst Intet vide derom.

Ole Hieronymus lavede da de livligste Historier for at

narre «den Gamle», medens Jakob Peter tav, ikke uden

Undseelse ved Broderens utrolige Opfindsomhed. — Og

Stedmoderen selv gav dem Intet efter i det Stykke:

hun spillede selv sin Mand paa Næsen, naar hun saa

sit Snit. Det kunde hænde, naar hun i al Hemmelig

hed holdt Kaffeselskab hjemme, at Doktoren uventet

traadte ind ad Døren. Hans Kone var da ikke raad-

vild. Inden han endnu kunde faa besindet sig paa,

hvad der foregik i Stuen, for hun imod ham med et

Forfærdelsesudraab: «Nej Bang! hvad fejler Du dog?

Du er jo ganske hvid i Ansigtet.» Og Manden, som

var meget øm og ængstelig for sin Sundhed, traadte

hurtig hen til Spejlet for at iagttage, om virkelig et

farligt Sygdomstegn viste sig i hans Ansigt.

Fru

Louise benyttede imedens Lejligheden til i største Hast

at faa taget af Bordet. Naar Doktoren vendte sig om,

var der intet Spor af Slaberadsen tilbage; desuden

havde hans Tanker imedens taget en anden Retning;

saa, skulde han have set Noget, da han traadte ind ad

Døren, var det nu g lem t.

Naar Steddatteren af

Frygt for Faderens Forbud uden hans Vidende havde

begivet sig til en lille Forlystelse, og Doktoren pludse

lig, seende op fra sin Læsning, savnede hendes Nær

værelse, var hans Hustru straks paa Færde: «Men

Bang dog, hvor har Du haft Dine Øjne henne! Hun

har været her hele Aftenen og er først for nylig gaaet op