JPMynster

Haanden over dem, der ved deres blotte personlige

Nærværelse bragte en fin, rén, god Tone ind i Laget.

— Det gjaldt især om H. L a u b .

Laub nedstammede fra en tysk Patricierfamilie,

der fra Augsburg var indvandret her i Landet. Hans

Farfader havde været Livlæge under Frederik V; hans

Fader først Avditør i Garden, senere kgl. Pakhusfor

valter. Denne var en gæstfri og dannet Mand. Digteren

E d v a r d S to rm kom meget i hans Hus. Skønt Laub den

Gang næppe var mere end Mesterlektianer i vor Frue Skole

(Metropolitanskolen), havde Storm dog skaffet ham Ad

gang til «Efterslægtens» Forelæsningskursus, der som

Regel kun var tilgængelig for modne Mænd. Ogsaa

Selskabets Møder, hvor den livlige og hidsige T od e

ofte fremkaldte varme Debatter, overværede Laub. Her

traf han R a h b e k , som straks blev indtagen i den unge,

vakre Fyr og vandt ham for det dramatiske Selskab

i Nyhavn. Ved deres Forestillinger optraadte Laub i

Anstandsdameroller (thi Selskabets Kvinder maatte ikke

spille Komedie) og høstede selve Mdm. Rosings Bifald,

ikke mindst naar han forsøgte sig i hendes egne Roller.

Ogsaa Rahbeks Hverv som Theaterkritiker i «Minerva»

overtog han en Stund, og Rahbek kunde som Gammel

ikke noksom rose «denne upartiske, rene og galdefri

Pen, der vandt sig almindelig Agtelse»*). — Ole

Hieronymus Mynsters Bekendtskab til Laub stammede

allerede fra Frue Skole; og da de til og fra denne

havde samme Vej at gaa, blev de halvvoksne Drenges

Venskab snart intimt. Atter traf de sammen paa

Efterslægtselskabets Forelæsninger. — Laub hørte til

de meget Faa, som mellem Kammeraterne paa Nr. 5 ikke

fik sin Vens «Jernhaand» at føle; thi den skaanede snart

Ingen.

Men Laub var ogsaa et sjældent, elskeligt

Menneske. Stille, alvorlig og fordringsløs, traadte han

*) Rahbek: Erindringer IV.