40 / 209
22
Wilken skulde være Præst. Dette blev dog ikke Til
fældet. Stærkt paavirket af Linnés udmærkede danske
Discipel Vahl, kastede han sig med Iver over Bota
nikken og var paa det Tidspunkt, hvor vi n u befinde
os, sysselsat med at løse den Prisopgave, Mæcenen
Johan v. Bulow havde udsat: «en dansk økonomisk
Plantelære». Steffens giver i sine Memoirer Vennen
Hornemann det Vidnesbyrd, at «han var et fuldt ud
sandt og naturligt Menneske, al Maniererthed var ham
imod.» Da han og Steffens senere foretog videnskabe
lige Vandringer i Nordtyskland, kunde Hornemann
ikke sætte sig ind i sin Medvandrers ekscentriske Stem
ninger: «han forstod vel Steffens Naturglæde
0111
Dagen;
men naar denne ogsaa jublede
0111
Natten ved at føle
Bjergenes Stenmasse under sine Fødder, saa ansaa
han det for Affektation». Han anede ikke det Højtryk,
Nattens jordskjulende Slør gav den unge Romantikers
fantaserende Tanke*).
Mere aandsbeslægtet har Hornemann følt sig med
O le Hi e r o ny m u s M y n s te r. — Den Karakteristik,
Steffens i sin Avtobiografi giver af denne mærkelige
unge Mand, kalder hans Broder Jakob Peter «træffende»;
den maa altsaa være korrekt; men jeg tror, den trænger
til et Supplement. Steffens har aabenbart kun opfattet
Ole Hieronymus fra den Side, der var vendt mod ham
selv, nemlig den ir o n is ke. Han siger: «Ole Hieronymus
Mynster udmærkede sig i Sandhed ved Aand, besad
mangfoldige Kundskaber og forstod mesterligt at tale
som den Sagkyndige, selv naar en ham hidtil ganske
ubekendt Sag blev berørt; da fik han Samtalen i Gang
og syntes, medens han skaffede sig Underretning, kun
at eksaminere for at erfare, hvorledes den sagkyndige
Ven havde opfattet en ham selv meget velkendt Ting.
Thi da han virkelig havde grundige Kundskaber, over*) Genealog-biograf. Arkiv I.