41 / 209
23
skuede han (skarpsindig, som han var) hurtig Sammen
hængen mellem det Bekendte og det Ubekendte, be
handlede dette med største Lethed og gengav derpaa i
forandret Form, hvad han nys havde hørt, saa at den
mindre Opmærksomme maatte tro, at han udtalte
længe nærede, dybt gennemtænkte Tanker. Jeg, der
stedse var altfor fordybet i mine egne Tanker og Fore
stillinger til at holde Øje med Andre, blev fuldstændig
skuffet, og det varede meget længe, før jeg mærkede,
at det var mine egne Anskuelser, han gav mig tilbage
i forandret Sk ikkelse»------------------ Nogle ganske unge
Mennesker havde paa O. H. Mynsters Foranstaltning lejet
et Lokale og samlet og ordnet et lille Naturaliekabinet.
Her holdt han nu Forelæsninger for dem efter Blumen-
bachs Haandbog. Da Steffens undrede sig herover
eftersom Vennens Kundskaber i Naturhistorie ikke vare
betydelige, tilbød han at holde Foredrag for h am over
hvilket som helst Æmne i Blumenbach. Steffens fandt
det næsten «uforskammet», da hans Kundskaber i
Naturhistorie vare langt større end dens, der optraadte
som Docent; men Ole Hieronymus begyndte ganske
roligt sit Foredrag over det af Steffens valgte Stykke
med følgende Indledning: «Her er slet ikke Tale om,
at de unge Personer skulde vide M ere end, hvad der
staar i denne Bog; men h v a d der staar i den, skulde
de vide. De kunde tage den 10 Gange i Haanden og
erfare det dog ikke. Selv véd jeg rigtig nok ikke Mere,
end hvad jeg just nu læser, og hvad jeg foredrager,
det lærer jeg virkelig først nu at kende; men jeg for-
staar at læse med Eftertanke og give Eftertanken Ord.
At gaa ud over, hvad her staar, det vogter jeg mig
vel for.» «Og nu», fortæller Steffens, «læste han virke
lig en hel Time for mig over to Sider i Blumenbach
og det paa en endog for m ig underholdende Maade.»
— Men det er øjensynligt, at O. H. Mynster kun har
villet imponere Steffens med sin aandelige Overlegen