29 / 209
1 1
holdt han sig fjernt fra alle ungdommelige Adspredelser;
trykkedes han af Angst for Fristelser eller Sygdomme,
slog han op i Biblen og fandt «altid» et Skriftsted,
som han kunde anvende til sin Trøst eller Bestyrkelse.
Tilsidst havnede han i den urokkeligste Sær-Ortho-
doksi og den reneste Pietisme. Aldrig taalte han nogen
som helst Tvivl om de Hovedsætninger, Pietismen stadig
indprænter. Hvis En mellem hans Omgivelser tillod
sig en lille frygtsom Indvending mod Læren om den
menneskelige Naturs Grundfordærvethed, om Djævlens
stadige og snedige Anløb, om Forsoningen ved Jesu
Blod etc., saa kom Fanatismen voldsomt op i hans
Sind. Ja blot Mistanken om, at man muligvis tvivlede
paa Sligt, kunde bringe Manden i Fyr og Flamme.
Naar saa den religiøse Lidenskab havde udraset,
kunde han gøre sine maalløse Tilhørere opmærksom
paa, at det, han sagde, talte han ikke af sig selv; men
det var den hellige Aands Naadevirkninger i ham, der
voldte det. — Rigelig Lejlighed til at udvikle sine
religiøse Anskuelser fandt han ved de aftenlige Andagts
timer, han havde indrettet i sit Hus.
Efter at Brødrene Mynsters Moder var død, havde
Bang ægtet en rig Skibsførers Enke, der fra sit første
Ægteskab medbragte en Datter. Men da ogsaa denne
Hustru efter to Aars Forløb døde af den samme Syg
dom, der havde bortrevet den første, hjemførte den
35aarige Mand en ganske ung Pige, der endnu gik i
sit 17de Aar, og som altsaa ikke havde fyldt Halv
delen af sin Mands Alder. Hun hed L o u is e H a n s e n
og var Datter af den afdøde Sognepræst til Helligaands
Kirke. Hendes Hjem saa vel som hendes Opdragelse
havde været strængt pietistisk. Men da hun nu som
Hustru stod i Ungdommens Blomstring, viste det sig,
at denne Opdragelse havde haft den modsatte Virk
ning af, hvad den tilsigtede. Bangs Husvæsen truede
med under den uerfarne og flotte Husmoders Styrelse at