50 / 209
32
Skildring af sin «mørke og bitre Ungdom» og paa de
for ham pinlige Forhold, hvorunder han opvoksede
i Stedfaderens Hus, saa lyder det næsten som blodig
Ironi, naar Bang i hint Skrift*) udraaber: «Ja, min
Søn! Du er én af de sjældne blandt mange Tusinder,
som Gud med den mildeste Faderhaand har ført frem
paa Livets Bane. I den forløbne og nærværende Tid har
han mættet Dig med sine Velgerninger og aabnet Dig en
herlig Udsigt i den tilkommende Tid» (d. v. s. til en Post,
som Sønnen hverken følte Lyst eller mente sig at være
skikket til). — Og (saa at sige) i hele Københavns Paa
syn løfter den moraliserende Doktor advarende Fingeren:
«Vogt Dig for fortrolig Omgang med Kvinder, og aller
mest (jeg beder Dig), om Du derved skulde mærke
nogen Lyst antændt hos Dig. Fly da snart og kom
aldrig igen, om det er muligt, og se ikke en saadan
Person lige og længe i Ø jnene ................Tillad Dig aldrig
en eneste Rus; den kan være tilstrækkelig til at spilde
Din hele Velfærd. Skulde Du mærke saadant Fald (!)
hos Dig, da skynd Dig bort fra de Mennesker, Du
plejer Omgang med, paa det Du ikke skal beskæmmes
eller besværes af dem .»
Hvor lidt maa Bang have
kendt sin Stedsøn, naar han kunde sige til ham: «Til
sidesæt Din Magelighed og Lyst!» — — eller «vær
taalmodig og sagtmodig!» Under de vanskeligste Fo r
hold og uden at knurre havde J. P. Mynster forberedt
sig til de svære Universitetsprøver; og hvad havde han
ikke i Hjemmet tiet til!? Hele Livet igennem øvede
han sin viljeskraftige Sjæl i Taalmod. «Det var det
bedste Mod», sagde han. Og hvad Mageligheden angaar,
da skyede han denne Svaghedstilbøjelighed til sin
Dødsdag: dens Navn var et Haansord i hans Mund.
— Naar Bang endvidere anbefaler Sønnen den «kriste
lige Visdomsregel», at «vende den venstre Kind til,
*) S. 17.