52 / 209
34
flyttede i November 1794 ind i det grevelige Moltkeske
Palais i Bredgade. — Meget Greveligt var der just ikke
ved hans beskedne Bolig: et Værelse langt nede i en
Baggaard, som vendte ud til en lille Have. Der var
meget stille, kun Musene rumsterede bag Panelet og
hjemsøgte ham ikke saa sjældent i Sengen. Dog, han
var ikke forvænt og havde lært at skikke sig i det,
der var værre.
Og dog var det (til Trods for at Stedfaderen i sin
Formaningstale tager dette Ord forfængeligt) «en Guds
Førelse», at den unge theologiske Candidat var havnet
i dette Hus. Hans Principal hørte vel ikke til Dan
marks mest fremragende Adelsmænd, men ganske sikkert
til de sjældne. Han var en Søn af den bekendte, under
Frederik V meget indflydelsesrige Hofmand, Adam Gottlob
Moltke. Men de Stillinger, Joachim Godske opnaaede i
Staten, skyldte han ikke sin Faders Navn, men egen
Dygtighed og Paalidelighed. — Som ungt Menneske
havde han paa Rejsen til Regensburg, hvor han skulde
være Legationssekretær, besøgt Leipzig. Her traf han
Digteren G e lle r t, der var Universitetslærer. Gellert
var den Gang højt anskrevet hos det unge tyske Ari
stokrati: man hørte hans Forelæsninger eller tog pri
vate Lektioner hos ham. Denne Mand overtalte den
unge Moltke til at forblive en Stund i Leipzig og «lære
Noget», inden han slog ind paa den politiske Løbe
bane. Gellert har sikkert gjort et meget stærkt Ind
tryk paa Moltke. Digteren blev den unge Adelsmands
højtskattede Lærer og Ven, og denne hans kære Elev.
De omgikkes ikke alene i Leipzig, men førte senere en
langvarig og intim Brevveksling. Erindrer man Typen
paa den unge Mand, der atter og atter gaar igen i
Gellerts Digtning, finder man, at han har de mest ud