54 / 209
36
Nu maatte han for med Nytte at kunne være sin Elevs
Repetent under Forberedelsen til 2den Eksamen følge
de herhen hørende mathematiske og fysiske Fore
læsninger og forberede sig for ikke at være ham
underlegen. Han bevarede hele sit Liv igennem stor
Interesse for Fysik og Mathematik, ikke mindst for
Studiet af den sidste Videnskab, der i den Grad, sagde
han, tog Sindet fangen, at man nødtes til at glemme
alt Andet. Levende Sprog og deres Literaturer be
skæftigede han sig med efter en storartet Maalestok.
Med sin Elev læste han de berømte engelske Historie
skrivere fra det 18de Aarhundrede: Robertson, Hume og
Gibbon. Selv studerede han Adam Smiths epokegørende
nationaløkonomiske Værk: «Grunden til Folkenes Vel
stand». Af franske Forfattere: de bekendte fra Ludvig
XIVs Tid, de senere moderne filosofiske Skribenter,
Montesquieu og Neckers «Sur l’administration des
finances». I Italiensk gennemlæste han alle den ældre
og yngre Renaissances Forfattere: Dante, Petrarca,
Boccaccio, Macchiavelli, Ariost og Tasso.
I Tysk:
Schiller, Goethe; med stor Omhu Lessings Laokoon;
med inderlig Sympatlii Jean Pauls Hovedværker; ind
trængende og med Beundring studerede han Kant. Der
til kom, at han ved det grevelige Taffel fik Lejlighed
til at perfektionere sig i Tysk. Thi skønt Husets Herre
yndede alt Dansk og helst talte sit Hjemlands Sprog,
faldt ikke det danske Maal den i Holsten fødte Grev
inde let. — Men fremfor Alt kastede Mynster sig med
sin Elev over de gammel-klassiske Sprog og Litera
turer og læste dem i et Omfang, som i Latinskolerne
ikke var sædvanligt. Selv gennemlæste han i to Somre
hele H o rn é r , ja forsøgte endogsaa en Oversættelse af
de Sange, der var ham kærest. «En ganske ny Verden
aabnedes ham her og virkede med Tryllekraft paa
ham. Ved den ophøjede Simpelhed, ved de dybe
Følelser, hvis Udbrud dog altid ere inden Maadelioldets