180 / 310
173
Der blev raabt Brand i Balkonen, men en begyndende Panik blev hel
digvis hurtig afværget.
Samme Aften debuterede min Ven Edvard Agerholm paa Det kgl.
Theater som Turiddu i „Paa Sicilien“ . Jeg overværede hans Debut,
som jeg skulde anmelde i „København“ , og ilede hurtig tilbage til Dag-
martheatret, hvor „Genganger“ -Akten just spilledes som Forestillin
gens effektfulde Afslutning. Da jeg vilde skraa over Scenens Bag
grund, havde jeg ikke bemærket, at Bagkulissen forestillede det
brændte Asyl, der ses fra Fru Alvings Vinduer. Heldigvis fik Regis
sør Wandahl grebet mig i Armen, før jeg var naaet ind.
Med en sørgelig Begivenhed af politiske Følger endte Aaret 1891.
Den 28de November døde Chr. Berg ganske pludselig. Han havde taget
Kampen op mod de mere og mere dristige Forligsvenner og stillet sig
Side om Side med Hørup. Havde han levet, vilde sikkert de kom
mende Begivenheder have artet sig anderledes. Hans Bortgang gjorde
et knugende Indtryk.
Berg blev den 3die December bisat fra Helligaandskirken, hvor
Trinitatis Kirkes Sognepræst, Ferdinand Jensen, talte smukt og følt
over den døde Folkehøvding. Paa den mørke, triste Vinterdag med
de tunge Skyer kørtes hans Baare til Hovedbanegaarden, ledsaget af
et mægtigt Følge for at føres til Kolding, hvor han to Dage senere
blev begravet. København selv syntes udeltagende og uberørt. Ingen
Flagning paa halv Stang i den indre Bys Gader. Jeg tror kun, der i
Vimmelskaftet var et eneste Flag. Men Bergs Samfundssyn og poli
tiske Tanker skulde ikke dø — 10 Aar senere blev de ført til Sejr.