57 / 310
50
i det første Stykke var Suffløren, der blander sig i Handlingens
Gang.
Blandt Eleverne i Mariboes Skole var — som det fremgaar af det
fortalte — en Kreds af unge Mennesker, der senere blev Skuesp il
lere, foruden de nævnte ogsaa Johannes R ing og A rnold Christensen.
Mange senere kendte Læger, Ju riste r, Bankmænd, Præster, Viden-
skabsmænd kunde ogsaa nævnes.
I min egen K lasse vexlede Kammeraterne fra Realklasserne til de
studerende K lasser. E n Dag dukkede A lbert Gottschalk op i vor
Kreds, men han egnede sig ik ke til at sidde i en trang Skolestue, han
vilde ud i det fri. Han hørte ik ke efter, men tegnede og levede i evigt
K lammeri med Carl Michelsen, hvem han aabenbarede, at han hav
de tegnet K a rrik a tu re r af alle sine Lærere.
Han forsvandt hurtig
igen, mindedes især, fordi han kunde blive aldeles rasende over
bagatelagtige D rille rie r og slaa sanseløs om sig.
Jeg erind rer Ch ristian Olsen, en Søn af D irektø r Bernhard Olsen
— han g ik til Søs og druknede som allerede nævnt ved at falde over
bord. Med den senere Tegner B jø rn Erichsen, Dattersøn af den be
kendte Inven tariesk rive r Beha, fulgtes jeg til og fra Skole — han har
nylig fortalt mig, at han kunde huske, at da en Læredreng en Dag
raabte Jøde efter mig paa Gaden, blev jeg saa forbitret, at jeg for
løs paa ham og bankede ham. Vo r Vej g ik i Reglen gennem Slots
porten paa Christiansborg, hvor Portneren i sin røde Un iform fo r
manede os begge til at gaa rolig forbi. Nuværende Guldvarefabrikant
Georg Hertz og hans Fætter, den tid lig afdøde Harald Levysohn, hørte
ligesom Grosserer Jens Melbye til mine nære Kammerater, samt Aage
Hastrup, Carl Michelsens unge Svoger, der drillede mig for mine
„Frøkenhænder“ . Men da jeg g ik over i Afgangsklasserne til A rtium ,
var det den senere Læge Sophus Hvilsom og senere Amtsforvalter
Otto E rn st — Søn af Generalen — med hvem jeg dyrkede Studierne.
Ogsaa Carl Wessel, Overlægen ved B ispebjerg Hospital, sluttede sig
til os. Han var Tilhænger af E strup og han blev meget vred, da jeg
den I lt e Ju n i 1885 — paa 10 Aarsdagen for Udnævnelsen af M iniste
riet Estrup, der desværre ik ke blev den „Jagtrubbert“ Hørup havde
spaaet — lykønskede ham.
Klassens Spøgefugl hed Poul Davidsen, senere Købmand i England.
Saa var der J. A. Jørgensen, senere konservativ Jou rn a list og allerede i
Skolen saa reaktionært indstillet, at han ofte kom op at nappes med
Carl Michelsen, den senere Læge Jens Hansen, en lille energisk S li
der, død i en ung A lder i Jy lland , og den vordende Ind re M issions
præst Niels Boling-Madsen, med hvem D iskussionens Bølger ofte gik
højt. Han blev i sine senere Leveaar Præst i Maarum i Nordsjælland,
og jeg fik en Gang gennem m in Svigermoder Professorinde Anna
Poulsen en H ilsen fra ham. Men vore Veje krydsedes ikke oftere.
Disse Skoledage indrammedes i et hyggeligt og roligt H jemmeliv.
I Efteraaret 1878 flyttede mine Foræ ldre fra Havnegade 21 til Ho