60 / 310
53
80ernes første A a r ogsaa sætte deres Dønninger ind i min Tilværelse.
Jeg fulgte Otto Borchsen ius’ literære Virksomhed med den Iver, han
som m in Læ rer i Dansk fortjente og greb med Glæde m in Faders
Løfte om at maatte abonnere paa „Ude og Hjemme“ , hvortil senere
N. Neergaards „T ilsku e ren “ sluttede sig. Min Fader holdt „Berling-
ske Tidende“ og „Nationaltidende“ , — han var konservativ indstillet
og skulde først 15 Aar senere af mig bearbejdes til at stemme paa
C. Hage i 7de Kreds. E n Dag kom m in Fader hjem fra Børsen og
fortalte, at han paa Opfordring havde abonneret paa „Fædrelandet“
for at støtte Carl Ploug i Bladets sidste vanskelige Aar. Det kom først
om Aftenen henad K l.
8
Y
2
,
men var en mager Kost. Jeg læste hel
lere „Nationaltidende“ og glemmer ikke Morgenen d. 14. Marts 1881,
da Bladet bragte Meddelelsen om Mordet paa Kejser Alexander II.
„Dagsavisen“ satte Sindene i Bølgegang. Onkel V ilhelm leverede Pa
p ir til Bladet, og af den Grund tegnede min Fader Abonnement paa
den lille iltre Oppositionsavis. I Kupéerne om Sommeren hørte jeg
de konservative Grosserere rase over den. Jeg studerede ivrig Axel
Henriques’ Theateranmeldelser og ærgrede mig over Kammerherre
Fallesens Smaatskaarethed, da han berøvede Henriques hans F rib il
let til Det kgl. Theater, fordi han skarpt havde kritiseret Repertoiret.
T il andre T ide r polemiserede jeg mod Henriques i det Blad, jeg ud
gav hektograferet til Kammerater og overbærende Familiemedlem
mer, men som standsede brat, da jeg væltede Hektografblækket, og
min Moder nedlagde Indsigelser mod dette altødelæggende Mangfol
diggørelsesmiddel.
I „Dagsavisen“ læste jeg i Sommeren 1882, med Stolthed mit før
ste jou rna listiske Indlæg — om den hæslige Tanglugt fra Skovshoved,
der kunde mærkes helt op til Ordrup Jag tv e j!
Men forøvrigt blev
jeg allerede i mine sidste Skoleaar saa jou rna listisk indstillet paa
værdigere Omraader, at jeg sendte „Bergensposten“ , som min Fader
stadig fik tilstillet, en Række smaa Theateranmeldelser fra Kjøben-
havn, og de blev til stor Glæde for mig altid optaget i Bladet.
Stærkest In d try k i Sechers Blad gjorde dog paa mig hans A rtik
ler under Valgkampagnen i Ju n i 1884 — de endte alle med Raabet
„Ned med M inisteriet E strup “ . Jeg var det foregaaende Aar vaagnet
til po litisk Bevidsthed. Valghandlingerne ved de to Folketingsvalg i
Maj og J u li 1881 havde jeg kun faaet et svagt Ind tryk af gennem
de konservative Blades Referater, men da Fam iliens gamle Ven, Tapet
fabrikant K riiger, som Aldersformand havde indledet Den liberale
Vælgerforenings Stiftelsesmøde, og da Højesteretsassessor C. V. Ny
holms Valgkampagne 1883 mod Generalauditør Steffensen paa F re
deriksberg havde tydet paa, at noget nyt var i Frembrud, saa blev jeg
F y r og Flamme trods mine 16— 1 7 Aar.
Hertil bidrog, at i K lassen over mig i Mariboes Skole gik der to
Sønner af kendte Venstre-Folketingsmænd. Sophus Claussen, den
senere Digter, Søn af Folketingsmanden for Nykøbing F. og Jacob