Erindringer

sig som Ud tryk for den ved I. I. Ipsens Snarraadighed opnaaede

Overenskomst mellem de liberale og Socialdemokraterne.

Tiden gik, jeg turde ikke blive længere og tog hjem. T rie r sej

rede ved Gasværksarbejdernes Hjælp. Gasværksbestyrer Howitz vilde

ikke give dem fri til at stemme — saaledes kunde fanatiske Højre-

rnænd paa dette T idspunk t hindre undergivne i Udøvelsen af deres

lovlige Valgret. Men det lykkedes at trække Valghandlingen ud, og

Herman Bing, der som Agitator var F y r og Flamme, fik omsider A r

bejderne purre t ud, og T rie r sejrede. Han henvendte smukke Ord

til den overvundne Rimestad, haabende, at han selv maatte staa lige-

saa værdigt som denne i den almindelige Bevidsthed, naar hans par

lamentariske Løbebane en Gang var til Ende — et Haab, der gik rige

lig i Opfyldelse. Og saa fulgte Tusinder T rie r hjem til hans Bolig i

Rosenborggade.

Senere fortalte D r. W inke l-Ho rn i en Skoletime, hvorledes Mæng

den, da den ud paa Natten vilde hylde T rie r, forvexlede hans og

hans Slægtning Urtekræmmer T rie rs Bolig i Pilestræde, og den gamle

T rie r blev skræmt op af sin gode Søvn ved stormende Hurraraab og

Sang udenfor Huset.

T il Exercerpladsen ved Rosenborg, hvor den bevægede Valghand

ling i 5te Kreds fandt Sted under Borgmester H. N. Hansens baade

myndige og smidige Ledelse, naaede jeg ikke. Her satte P. Holms

Sejr over Goos Kronen paa Værket.

Jeg kan huske, at min jævn

aldrende Ven, Georg Bendix fortalte mig, at han sent om Aftenen

efter P. Holms Sejr med sine Brødre havde mødt E rik Bøgh paa Ve

sterbrogade for indadgaaende, og de havde saa tilraabt ham: P. Holm

valgt! hvorover Bøgh var bleven saa forfærdet, at han var pilet af

sted i Løb.

Skoleaaret stundede mod sin Afslutning, 5te Klasses Examen fore

stod, men Valgdagens brogede Hændelser og Resultater satte Sin

dene i stærkere Bevægelse end Horats og Homér.

En Læsehest var jeg.

Min Fader havde vakt min Interesse for

Bøger, baade Romaner, Memoirer og historiske Skildringer, og alle

rede tidlig laante jeg Bøger i „Athenæum“ , der var stiftet 1825 og

ofte nævnes i Samtidens Romaner og Noveller, bl. a. i Goldschmidts

„H jem løs“ , og Memoirer. Det havde sin egentlige Glanstid før 1864,

da de holstenske Embedsmænd i Ministeriet var Medlemmer — bl. a.

havde Uve Jens Lornsen hørt til disse. Nu, da Selskabet flyttede til

Hotel Royal, h vo r det fik Lokaler paa første Sal i Forhuset, medens

det anselige B ib liotek anbragtes paa anden Sal mod Gaarden, gik det

langsomt sin Opløsning i Møde, ind til Handels- og Kontoristforenin

gen omkring Aarhundredskiftet købte Biblioteket for en ringe Sum,

der kunde dække Gælden. Justitsm inister Nellemann var Formand,

Professor S. B. Th rige Bibliotekar. Jeg blev sidst i 90erne hans Efter

følger en kort T id , men mine Forsøg paa at redde Selskabet fandt in