Erindringer

Athenæums B ibliotek fik den største Betydning for mig ved at

give mig nem Lejlighed til udstrakt Læsning. En Klassekammerat,

Frederik Storm, senere i mange Aar en ypperlig F lø jten ist i Det kgl.

Kapel, havde laant mig nogle franske Rædselsromaner og derved

givet mig en ø jeb likkelig Smag for Eugène Sue, Paul Féval, Em ile

Gaboriau, Ponson du T e rra il, og hvad alle disse gamle Sensationsskri

benter nu hedder. Men dette syntes Boye aldeles ikke om, og han

beklagede sig til m in Fader over denne Læsning. Jeg kom saa hurtig

ind paa andre, mere literære Veje — nu blev det alle Gennembruds-

mændene jeg dyrkede:

I. P. Jacobsen, Holger Drachmann, Sophus

Schandorph, E r ik Skram, for ikke at tale om de store Nordmænd,

Henrik Ibsen, B jø rn stje rne B jørnson, Jonas Lie, K ristian Elster d. æ.

og A lexander K ielland . A llermest fordybede jeg mig dog i Overskous

Theaterhistorie. Naar Lektierne var læst, sad jeg ved det store Bord

i Spisestuen og lod Det kgl. Theaters svundne Sæsoner passere Revy.

Men det stærkeste Ind try k af L iteratu r fik jeg, da jeg kun 16 Aar

gammel i 1883 første Gang hørte Georg Brandes’ Forelæsninger i det

store Rusaud itorium paa Universitetet. Begejstret stod jeg paa T rap

pen under Ørnen næsten en hel Time sammen .med ligesindede, ind

til noget før K lokken syv den gamle brummende og bandende Port

ner aabnede den tunge Dør, og v i smed Overtøjet af os for at styrte

op ad Trapperne, gennem Gangen ind i Auditoriet, som i et Nu var

overfyldt. Mange unge Damer og ældre skæggede Akademici saas

blandt Tilhørerne, men det brogede Auditorium savnede heller ikke

Repræsentanter fra det udprægede kjøbenhavnske Bourgeoisi. Vente

tiden var lang, enkelte Efternølere søgte forgæves at faa Sæde, Sam

talen flø j liv lig fra Bænk til Bænk, ind til der pludselig indtraadte

Tavshed, og alle rejste sig.

I Døraabningen kom en slank, nervøs

Mand med stort mørkt Haar over den høje Pande og et gennemtræn

gende B lik til Syne: Georg Brandes. Han prøvede at finde en Plads

til sin Hustru, der ledsagede ham, og da han med Besvær havde faaet

hende placeret, besteg han Katedret. Han lagde sit Manuskript paa

Pulten, skænkede sig et Glas Vand, af hvilket han hastigt drak nogle

Slurke, og mønstrede derpaa i et Par Minutter Publikum . Han g jor

de nogle sent ankomne Tilhørere ved Døren og i Midtergangen op

mærksomme paa ledige Pladser i Auditoriets Baggrund og begyndte

saa sin Forelæsning: „M ine Herrer og Damer —

Georg Brandes’ Forelæsningsrække i Foraaret 1883 omhandlede

„Det unge Ty sk land “ — „Hovedstrømningernes“ senere 6te Bind —

Heines, Börnes og 1848-Revolutionens Tyskland. Indtrykket var over

vældende, uforglemmeligt.

En hel ny Verden aabnede sig for den

unge T ilhø rer, en Verden, hvor Idéer og Anskuelser tørnede mod

hinanden under Kampbulder.

Hein rich Heines Satire og Sværmeri,

Ludwig Börnes F rank fu rte r-V id , Robert P ru tz’ Opgør med Samtiden

i „Die politische Wochenstube“ , Ludw ig Feuerbachs Religionskritik,

Freiligraths Besyngelse af Tyskland som Hamlet — fint skaarne Sil-