62 / 310
55
paany var kommen ind i Tinget som Folketingsmand for Middelfart-
Kredsen efter gamle Balthazar Christensens Død, Side om Side med
Langelandskredsens frygtede Repræsentant Edvard Brandes, der iv
rig konverserede Biskoppen.
Ved dennes Udtræden af Tinget 1886
og Død 1887 skrev Brandes smukt og bevæget om ham.
Tilfæ ldet vilde, at jeg en Dag kom til at tale med Monrad. Det
ringede paa Døren hjemme, og da jeg lukkede op, stod Biskoppen
udenfor og spurgte, om en af hans bekendte boede her. Jeg henviste
ham til Pensionaterne i Ejendommen. Hans dybe alvorsfulde B lik
bag de buskede B ryn og Stemmens indtrængende Klang har jeg ikke
senere kunnet glemme.
I Folketinget overværede jeg en Dag et typ isk Udslag af Visne-
politiken. Der stod vist en Snes Lovforslag paa Dagsordenen, og paa
Hørups Forslag blev første Behandling af ethvert af disse standset,
og Forslagene henvist til et ligegyldigt Lønningsudvalg.
I V interen 1883— 1884 afholdt Den liberale Vælgerforening for
skellige offentlig tilgængelige Møder, hvor jeg var en iv rig Deltager.
Jeg hørte i „P h øn ix “ salonen i Valkendorfsgade Christoffer Hage tale
om Kongemagten, et vægtigt og veltalende Foredrag, der blev trykt i
„T ilskue ren“ . Mere bevæget var Mødet i „F iga ro “ , hvor Sophus
Høgsbro indledede en D iskussion om Valgkredsordningen, og hvor
Folketingsmanden for Københavns 1ste Kreds, Højesteretsassessor
Rimestad opponerede under voldsomme Mishagsytringer. Senere over
værede jeg i „Kæden“ Frede Bojsens Redegørelse for Forsvarssagens
Gang paa Rigsdagen.
Men al Interesse og Spænding samlede sig nu om det til 25de Jun i
udskrevne Folketingsvalg. Den store Sensation var det Valgmøde i
5te Kreds, hvor Overretssagfører A. Cantor traadte op mod Profes
sor Goos og erklærede, at han i sin Haand i et Brev holdt Beviset for
denne Højre-Leders Forbindelse med „Den nye Socialist“ , den my
stiske Baronesse L ilje k ra n tz ’ Fribytter-Organ, som om Morgenen i
Jærnbanekupéen diskuteredes af Augustin Gamel og Frederik Hegel.
Da Goos ikke kunde afvise Sigtelsen, var dermed hans Dage som
Folketingsmand for Københavns 5te Kreds endte.
Mange A a r efter hørte jeg, at Cantor aldeles ikke havde besid
det saadant Brev, men blot nærede en til Vished grænsende Formod
ning om, at Goos ikke kunde afvise hans Paastand, og i sin Haand
kun holdt en ligegyldigt Lap Papir. Anton Melbye, der sad nedenfor
Talerstolen som Referent til „Dagsavisen“ , og vidste Besked med, at
Cantor ikke havde noget Brev, blev saa forskrækket over dennes D ri
stighed, at han faldt ned fra Stolen.
Da jeg boede paa Skjoldgaarden, kom jeg ikke til noget af de
bevægede Vælgermøder i Byen. Men en Dag gik jeg over til Ordrup,
hvor der paa Kroen blev afholdt en af de mærkeligste Forsamlinger,
jeg nogen Sinde h a r deltaget i. Ordrup stemte i Kjøbenhavns Amts
2den Kreds, Lyngbykredsen, der i Folketinget repræsenteredes af