56
den tidligere Overpræsident i Flensborg, Kammerherre Rosen, en
Embedsmandstype, der mere hørte hjemme i F rede rik d. 6tes Dage
end under den fri Forfatning. Han var ikke selv til Stede. D isku s
sionen førtes mellem hans to ikke m indre ejendommelige Venstre-
Modkandidater: Protokolsekretær Utke Damm, om hvem det forlød,
at han en Gang havde friet til Prinsesse Thy ra , den senere Hertug
inde af Gumberland, og K lasselotteri-Kollektø r Henriksen, der var en
ren Farcefigur.
Utke Damm fik , saa vidt jeg mindes, lid t over 100 Stemmer ved
Valget, Hen riksen kun et Pa r enkelte.
Selve Valgdagen den 25de Ju n i var jeg paa Benene fra tid lig om
Morgenen til saa sent paa Aftenen, at jeg fik Skænd af m in Moder
ved Hjemkomsten til Skjoldgaarden. M in Fader stemte — trods alle
mine Modgrunde — paa Professor W illiam Scharling i 4de Kreds.
Fø rst efter Valgkredsomordningen kom Hovedvagtsgade til at ligge
i 7de Kreds. Hans Modkandidat A. C. Larsen, der vistnok havde
Ordet i sin Magt, men desværre — som I. K . Lauridsen en Gang
d rastisk udtrykte sig i Studentersamfundet — i sine Standpunkter
va r „bævrende Gelé“ , fik en anselig Minoritet. Jeg overværede i Exer-
cerhuset i Gothersgade Valghandlingen i 3die Kreds, hvor Bankkas
serer Herman B ing stillede sig mod General Tvermoes. Tvermoes blev
anbefalet af den netop 80aarige Professor I. N. Madvig, af hvis aka
demiske Veltalenhed jeg fik et lille Ind tryk . Hans mærkelig skelende,
halvt udslukte B lik glemmes ikke let.
Ud paa Efterm iddagen spaserede jeg med en Klassekammerat,
den senere Præst Carl Modeweg Hansen, hvis Fader var ansat under
den kongelige Staldetat, ud til Ridehuset i Baadsmandsstræde paa
Christianshavn, Skuepladsen for Valget i 9de Kreds, hvor Socialde
mokraten Hørdum stillede sig mod M arinekap tajn Paulsen, som jeg
kendte af Ydre fra Spasereture med m in Fader, af hvem han var en
Bekendt. Paa Vejen sluttede K ra rup , den senere Departementschef,
sig til os.
Billedet af det overfyldte, i Tobakstaage indhyllede, Ridehus, hvor
yngre Vælgere og interesseret Ungdom laa eller hang paa Tvæ rb jæ l
ke r og med høje Raab ytrede deres Utaalmodighed over den lange
Ventetid, burde have været fæstnet til et Lærred. P ludselig traadte
Valgbestyrelsens Formand Etatsraad Reimann i sorte Klæder og med
høj Silkehat paa Hovedet frem paa Tribunen. „Hatten af, Hatten
a f !“ skingrede det ham i Møde, og han fjærnede hurtig sin elegante
Hovedbedækning. Han meddelte det afgivne Antal Stemmer, og hvor
mange af disse Kredsens hidtidige Folketingsmand havde faaet —
videre kom han ikke. Der hævede sig et tusindstemmigt Jubelraab.
Beregningen var med det samme foretaget: Hørdum havde sejret.
Nu rettede Spændingen sig mod 1ste Kreds, der havde Lokale i
Ridehuset ved Filosofgangen, hvor store Menneskeskarer afventede
Resultatet af Kampen mellem Rimestad og Herman T rie r, der stillede