Previous Page  63 / 310 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 310 Next Page
Page Background

56

den tidligere Overpræsident i Flensborg, Kammerherre Rosen, en

Embedsmandstype, der mere hørte hjemme i F rede rik d. 6tes Dage

end under den fri Forfatning. Han var ikke selv til Stede. D isku s­

sionen førtes mellem hans to ikke m indre ejendommelige Venstre-

Modkandidater: Protokolsekretær Utke Damm, om hvem det forlød,

at han en Gang havde friet til Prinsesse Thy ra , den senere Hertug­

inde af Gumberland, og K lasselotteri-Kollektø r Henriksen, der var en

ren Farcefigur.

Utke Damm fik , saa vidt jeg mindes, lid t over 100 Stemmer ved

Valget, Hen riksen kun et Pa r enkelte.

Selve Valgdagen den 25de Ju n i var jeg paa Benene fra tid lig om

Morgenen til saa sent paa Aftenen, at jeg fik Skænd af m in Moder

ved Hjemkomsten til Skjoldgaarden. M in Fader stemte — trods alle

mine Modgrunde — paa Professor W illiam Scharling i 4de Kreds.

Fø rst efter Valgkredsomordningen kom Hovedvagtsgade til at ligge

i 7de Kreds. Hans Modkandidat A. C. Larsen, der vistnok havde

Ordet i sin Magt, men desværre — som I. K . Lauridsen en Gang

d rastisk udtrykte sig i Studentersamfundet — i sine Standpunkter

va r „bævrende Gelé“ , fik en anselig Minoritet. Jeg overværede i Exer-

cerhuset i Gothersgade Valghandlingen i 3die Kreds, hvor Bankkas­

serer Herman B ing stillede sig mod General Tvermoes. Tvermoes blev

anbefalet af den netop 80aarige Professor I. N. Madvig, af hvis aka­

demiske Veltalenhed jeg fik et lille Ind tryk . Hans mærkelig skelende,

halvt udslukte B lik glemmes ikke let.

Ud paa Efterm iddagen spaserede jeg med en Klassekammerat,

den senere Præst Carl Modeweg Hansen, hvis Fader var ansat under

den kongelige Staldetat, ud til Ridehuset i Baadsmandsstræde paa

Christianshavn, Skuepladsen for Valget i 9de Kreds, hvor Socialde­

mokraten Hørdum stillede sig mod M arinekap tajn Paulsen, som jeg

kendte af Ydre fra Spasereture med m in Fader, af hvem han var en

Bekendt. Paa Vejen sluttede K ra rup , den senere Departementschef,

sig til os.

Billedet af det overfyldte, i Tobakstaage indhyllede, Ridehus, hvor

yngre Vælgere og interesseret Ungdom laa eller hang paa Tvæ rb jæ l­

ke r og med høje Raab ytrede deres Utaalmodighed over den lange

Ventetid, burde have været fæstnet til et Lærred. P ludselig traadte

Valgbestyrelsens Formand Etatsraad Reimann i sorte Klæder og med

høj Silkehat paa Hovedet frem paa Tribunen. „Hatten af, Hatten

a f !“ skingrede det ham i Møde, og han fjærnede hurtig sin elegante

Hovedbedækning. Han meddelte det afgivne Antal Stemmer, og hvor

mange af disse Kredsens hidtidige Folketingsmand havde faaet —

videre kom han ikke. Der hævede sig et tusindstemmigt Jubelraab.

Beregningen var med det samme foretaget: Hørdum havde sejret.

Nu rettede Spændingen sig mod 1ste Kreds, der havde Lokale i

Ridehuset ved Filosofgangen, hvor store Menneskeskarer afventede

Resultatet af Kampen mellem Rimestad og Herman T rie r, der stillede