Christian IV’s tugt- og børnehus
335
— i hvert fald 52 — faldt som ofre for pesten. Da syg
dommen tog overhånd, opløstes anstalten som tidligere
nævnt, og lemmerne blev sluppet løs med påbud om at
møde igen, når pesten var forbi.
Pesten 1619 var kun den første af en lang række epi
demier. I forsommeren 1625 kom en ny pest til Køben
havn.211Denne gang blev tugthuset ikke lukket — måske
Ved udgravninger i Helligåndsklostrets grund 1928—32 fremkom
enkelte genstande, der kan henføres til tugt- og børnehuset, bl. a.
denne bøjlesaks, der her er gengivet i halv størrelse i konservator
Peter Lindes streg. Københavns Bymuseum.
var stemningen i byen ikke så ophidset som i 1619, og
man var vel betænkelig ved at slippe de ca. 700 lemmer
løs uden videre. Nogle børn blev dog sendt i sikkerhed
på Roskilde hospital.212 På knapt 4 måneder bortrev
pesten 170 lemmer213 — en fjerdedel af anstaltens be
boere. På Bremerholmen døde i samme tidsrum 56 per
soner,214 vistnok en tilsvarende del af fangerne. Efter
denne åreladning var der stilhed i 4 år. Men 1629 brød
sygdommen løs igen, og lige til 1632 hærgede epidemier
— tilsyneladende både pest, dysenteri og kopper — næ
sten uafbrudt i København.215 Tugthuset gik heller ikke
fri denne gang. Tværtimod. Dødeligheden var så stor som
aldrig før. Den 8. september 1630 meddeler regnskaber
ne, at de 24 drenge, der på skift synger lig ud af kgl.
maj.’s børnehus til den nye kirkegård uden Nørreport,