Christian IV’s tugt- og børnehus
341
Når det alligevel i allerhøjeste grad må betvivles, at
der er udskrevet soldater fra børnehuset, er det, fordi
det ville være besynderligt, om noget sådant skulle kunne
ske, uden at det satte sig spor i regnskaberne. De vor
dende soldater ville ved afrejsen f. eks. være nødt til at
udskifte træskoene med lædersko eller støvler, og dette
ville uvægerligt være anført i listerne over udleverede
beklædningsgenstande. I maj 1627 sendtes 4 personer
fra børnehuset til „lejren udi Tyskland". Måske skulle
disse fire være soldater, snarere dog fungere som hånd
værkere ved hæren. Men uanset hvad formålet var med
deres rejse, så er det påfaldende, hvor mange gange den
ne begivenhed omtales ikke blot i tugthusregnskaberne,
men også i rentemesterregnskaberne, og man må spørge
sig selv, hvorledes regnskaberne havde se ud, såfremt
ikke fire, men hundrede mand var sendt til Tyskland.
Børnehuset var ingen rekrutskole. Exercitsen derinde
kan, selv om den foregik med piber og trommer, ikke
betragtes som en militær uddannelse, men som en di
sciplinær og — hvem ved — måske også hygiejnisk for
holdsregel.
Den mest sandsynlige forklaring på de 1000— 1500
børns „forsvinden" er vel den, at de er løsladt, før deres
normale børnehustid var omme, hvorfor de ikke modtog
syvårsklæder og altså undgik at blive opført i regnska
berne som udforlovede. Da tugthuset afvikledes 1648—49,
løslodes der ialt ca. 300 børn, der ikke var færdiguddan
nede. Men også under normale forhold i børnehuset kan
man være skredet til for tidlige løsladelser, f. eks. fordi
de pågældende børn ikke viste evner ved håndværket,
eller, hvad der vitterligt er eksempler på i regnskaberne,
fordi de var for meget syge. Og i perioder, hvor tilgangen
af råmaterialer svigtede, eller hvor det af en anden grund
kneb med at holde alle i beskæftigelse, har det været
nærliggende at skaffe sig af med de mindst arbejdsdue-