340
Olaf Olsen
indsattes til håndværksuddannelse i børnehuset. Regner
vi med, at ca. 2100 af de døde i denne periode var børn,
så var der altså ca. 2000 børn, der overlevede deres tid
i børnehuset. Men regnskaberne omtaler kun 630 udfor-
lovede håndværkssvende og piger. Hvad er der blevet af
de resterende 1000— 1500 børnehuslemmer?
En mindre, men dog ikke helt ubetydelig del af de
„forsvundne" børn har selv sørget for deres løsladelse.
Regnskaberne omtaler gang på gang bortløb fra anstal
ten. Omend det ikke gik så slemt som i Utrecht, hvor
næsten alle fanger i 1632 stak af på en gang,224 så var
de stadige udbrud dog en kilde til kval for børnehusets
ledelse. I 1628 var det tilsyneladende særlig slemt. Bl. a.
måtte portneren Hans Helsingør rejse helt til Skåne for
at hente tre bortløbne. Jens skræder, der samme år op-
ledte 2 flygtninge, fik som en ringe kompensation for
sit slid bevilget et par strømper og et par sko.225 I årenes
løb udleveredes meget fodtøj til sådant formål. F. eks.
fik en vis Jacob Nielsen 9. april 1633 et par sko „for
medelst daglig løben efter de drenge, som bortløber af
huset".226 Hvor mange børn der i tidens løb selv fandt
vej ud af huset, kan ikke afgøres. Men det skal nok være
et trecifret tal.
Man kunne tænke sig den mulighed, at en del af de
store drenge blev taget ud af børnehuset og gjort til sol
dater, så meget desto mere som det vides, at der er dre
vet exercits i anstalten. Fyrsten af Anhalt skriver fra
sit besøg i 1623 bl. a.: „So lest der Konig auch 200 buben
trillen und Kriegsexercits lernen",227 og regnskaberne
fortæller ofte om indkøb af trommer og piber, trøjer, klæ-
desbukser og „drillehatte" til brug for børnene, „når de
om sommeren bliver exerceret". Et pludseligt fald i be
lægningen på 115 personer i slutningen af oktober 1627
— midt under kejserkrigen — vil da også kunne tydes
i den retning, at børnene er gjort til soldater.