HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

343

Selve tugthuskomplekset fik lov at stå tomt vinteren

over, men solgtes så i marts 1650 til hofapoteker Samuel

Mejer for 17000 rdl.229 Køberen var en af kronens store

kreditorer. Han havde på dette tidspunkt 54000 rdl. til

gode,230 og det er meget muligt, at købet ikke skete helt

frivilligt. Frederik III havde som bekendt en egen måde

at skaffe sig af med den gæld, han havde arvet fra sin

fader.

Tugthusets nedlæggelse havde vistnok udelukkende

finanspolitiske årsager. Kronen ønskede ikke mere at

være bundet til at udrede det betydelige årlige under

skud,231 som en anstalt af denne art måtte give, og for

den slunkne statskasse var det desuden højst velkom

ment, om man ved salg kunne frigøre den kapital, der

var investeret i tugthuset.

Det sociale formål, tugt- og børnehuset havde haft,

var dog ikke gået i glemmebogen. I 1646 var der oprettet

et børnehus i Bergen.232 Året efter omtales et tugthus i

Trondhjem, hvor omløbende kvindepersoner skulle op

drages til håndværk.233 Og da borgemester og råd i Kri-

stiania i 1648 ansøgte Frederik III om tilladelse til at

oprette et børnehus, hvor „børn og ungdom, en part fat

tige og forarmede, en part løsgængere" kunne opfostres

— altså ganske de samme retningslinier som i vort bør

nehus — fik de ikke blot tilladelsen, men ydermere 5000

rdl. til hjælp dertil af kirkernes midler, „efterdi vi det

meget nødigt og nyttigt udi sig selv eragte".234 Kronen

var altså stadigvæk interesseret i børnehuse, men de an

stalter, der oprettedes i dette tidsrum, var ganske små,

og de administreredes og finansieredes lokalt. Dette gæl

der såvel de norske anstalter som børnehuset i Ålborg,

der er fra 1650,235 og da der i 1662 oprettedes et større

børnehus på Christianshavn,236 der i realiteten overtog

den sociale arv fra Christian IV’s anstalt, er det karakte