342
Olaf Olsen
lige af børnene. At et så stort antal børn skulle have
forladt tugthuset på denne inåde, forekommer måske
umiddelbart at være ganske usandsynligt, men når man
ser bort fra de sidste års unormale store afgang, skal der
dog ikke mere til end 30—40 løsladelser om året for al
opnå et samlet tal på mellem 1000 og 1500. Dette kan
ikke være utænkeligt.
Gør vi på grundlag af de tal, der er anslået her og an
detsteds i denne afhandling, status for hele børnehusets
levetid (1620—49), når vi til det resultat, at af de 4000
—4500 børn, der i denne periode blev indsendt til an
stalten, fuldendte kun 630, ca. 15 %, den uddannelse,
som børnehuset var oprettet for at give. Omtrent halv
delen af børnehuslemmerne, i hvert fald 2000, døde i
samme tidsrum derinde. Resten — 1000— 1500 børn —
blev løsladt før endt læretid.
Denne status virker ikke blot umiddelbart overrasken
de, men fremkalder også straks det spørgsmål, om tugt-
og børnehuset overhovedet fik nogen som helst betyd
ning for samfundet.
ANSTALTENS BETYDNING FOR SAMFUNDET.
Som så mange af lemmerne led også tugt- og børne
huset selv en tidlig død. Endnu i januar 1644 havde der
været 500 personer i anstalten, men de følgende år gik
det stærkt ned ad bakke, og da Christian IV døde i
februar 1648, var der 275 lemmer tilbage. Tugthuset
blev et af de første ofre for den nye konges sparebestræ
belser. I oktober 1648 blev der på een gang sluppet 101
børn ud af anstalten, og ved årsskiftet var belægningen
reduceret til 60 personer. Den endelige likvidation af an
stalten fandt sted i løbet af oktober 1649, da de sidste
13 lemmer blev sat på gaden.228