HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

338

Olaf Olsen

steget til uhyrlige højder, mens epidemierne stod på.

Intet under, at dødsprocenten var så høj.

De dødstal, der er givet i tabel 5, side 308, har rente-

mesterregnskabernes og tugthusregnskabernes graverreg-

ninger som hovedkilde. I en del tilfælde har der samtidig

i tugthusregnskaberne foreligget opgørelser over udleve

ringen af liglagener. Disse sidste tal er ofte lavere end

gravtallene, velsagtens fordi der til tider er anvendt

gamle, slidte lagener, som man ikke har fundet det uma

gen værd at slette af inventariet. For nogle år kendes

gravtallene ikke, og det i tabellen opgivne dødetal er da

for en sikkerheds skyld markeret som minimumstal. Lig

kister optræder efter 1620 kun sporadisk og har ingen

betydning haft for tabellen — sædvanligvis blev børnene

jordet uden kiste, blot svøbt i liglagenet, ganske som man

plejede at begrave løsgængere, der døde i fremmede

sogne.222

Tabellen, der dækker årene 1620-—49, omfatter ialt

2086 døde. Lægges der hertil de 266 dødsfald, der findes

omtalt i tugthusregnskaberne for årene frem til 1619,

når vi til en sum på 2352 døde. Dette tal kan imidlertid

ikke gøre krav på at være komplet. Både for årene 1614

— 1620 og 1638-—49 er der på grund af materialets ufuld

stændighed visse mangler, hvis omfang man kun kan

gisne. Runder vi imidlertid tallet op og anslår, at ialt

ca. 2500 personer er døde i tugt- og børnehuset, kan vi

ikke være langt fra det reale tal.

2500 af 5500—6000 lemmer — altså 40—45 % — endte

deres dage bag tugthusets mure. For en nutidsbetragt-

ning er en dødelighed af denne størrelsesorden choke

rende høj. At den også voldte bekymringer i samtiden,

viser både anstaltens midlertidige lukning i 1619 og

Christian IV ’s gentagne angreb på børnehuslægerne. Men

det må ikke glemmes, at børnedødeligheden dengang

overalt var meget høj, og at epidemierne også uden for