HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

339

tugthuset gjorde voldsomme indhug i befolkningen. Der

var derfor grænser for, hvor meget man kunne bekymre

sig om tugt- og børnehusets ofre.

Hverken kongen eller kancelliet kan lastes for den

uhyggelige dødelighed. Der blev årlig kostet tusinder af

rigsdaler på børnenes helbred. Landets betydeligste læ

ger knyttedes til anstalten, en badskær havde sin daglige

gang derinde, dyr medicin købtes i store mængder, og

proviantskriveren på slottet havde besked om at udlevere

en særlig god kost til de syges brug. Christian IV nærede

sandelig intet ønske om at udrydde de fattige børn. Men

hverken han eller hans samtid forstod tilfulde, at sam

menhobningen og den slette hygiejne i børnehuset under

epidemier forvandlede den i mange henseender frem-

skridtsvenlige og humane anstalt til en rædselsfuld pest

hule.

Det er tidligere omtalt, hvorledes børnene, når de efter

endt læretid løslodes fra børnehuset, ifølge tugthusordi

nansen skulle have udleveret forskellige klædningsstyk

ker. Denne bestemmelse kan vi takke for, at det er muligt

at oplyse, hvor mange personer der i tidens løb „udfor-

lovedes“, som det hedder i børnehussproget. Thi tugthus

regnskaberne, der langt fra har den samme interesse for

anstaltens lemmer som for dens produktion, meddeler

kun løsladelserne, fordi de medfører udlevering af „syv-

årsklæder“.

Det kan anses for givet, at regnskabernes oplysninger

dækker over det fuldstændige antal løsladelser af færdig

udlærte børn i perioden 1620—49, måske undtaget tugt

husets sidste leveår, fra hvilke regnskaberne i det hele

taget er ret meget mangelfulde.

Det samlede tal — 467 drenge og 163 piger223— er for

bavsende lille. Det er tidligere anslået, at tilgangen til

tugt- og børnehuset i perioden 1620—49 var 4500—5000

personer. Af disse var i hvert fald de 4000 børn, der