HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

336

Olaf Olsen

har fået bevilget et ekstra par sko. I den følgende tid

måtte der ofte udleveres ekstra sko til ligbærerne, og da

epidemierne i foråret 1632 endelig havde raset ud, var

ialt 621 børnehuslemmer — næsten halvanden gang an

staltens mandtal ved pestens begyndelse i 1629 — faldet

som ofre for dem. Kun en jævn og konstant tilgang selv

i de værste pestperioder reddede tugthuset fra at blive

helt udtømt.

Efter kun et års forløb vendte sygdommen tilbage. 12.

oktober 1633 fik Povl Badskærsvend tildelt et par støvler

for bedre at kunne besøge de syge børn med medicin

årle og silde udi blodsot, og ved regnskabsårets slutning

kunne graveren præsentere en regning for 122 grave. Om

denne epidemi gælder det, at den hærgede langt vold

sommere i tugthuset end i København i øvrigt, og den

følgende epidemi, der udbrød i 1636, var, så vidt det kan

skønnes, en intern syge i tugthuset.216 Hvor mange der

døde ved denne lejlighed, kan ikke ses, thi kort før jul

1636 dukkede pesten atter op i København217 og dermed

i tugthuset, og ved regnskabsårets slutning var der an

vendt ligklæder til 163 drenge og piger.

I det følgende år — 1637-38 — gjorde døden sin stør

ste samlede høst i tugthuset. I løbet af året blev der udle

veret liglagener til 324 drenge og pigebørn, „som imid

lertid der udi huset ved døden er afgangen udi pestens

grasserende tider“. Over halvdelen af lemmerne var døde

på ganske få måneder.

Året efter faldt anstalten nogenlunde tilbage til nor

male tilstande — hvis pestens udeblivelse da overhovedet

kan kaldes normal — og det store befolkningstab udlig

nedes, ikke mindst ved hjælp af store udskrivninger af

børn. 1639 hærgede en epidemi af ukendt karakter imid

lertid atter i børnehuset, hvor over 100 lemmer døde. Det

øvrige København synes derimod at være gået fri denne

gang.