255 / 268
248
til Del, og talte man venlig til ham, blev han
en ganske anden. Je g mindedes tidt Begyndelsen
til et af hans Digte:
„Et venligt Ord, et venligt Ord, hvor gør
det Hjertet godt“, og da vi efterhaanden mere
og mere forstod hinanden, søgte jeg efter Evne
at gøre ham Opholdet i Rom saa behageligt som
muligt; men det lykkedes mig kun til Dels, thi
ofte kunde jeg ikke med min bedste Vilje stille
ham tilfreds, og han trak sig overhovedet mere
og mere tilbage fra sine Landsmænd. I For
eningen kom han kun om Formiddagen for at
læse de danske Aviser, og de glade Aftener i
Osterierne kendte han saa godt som ikke.
Saa besluttede jeg da at lave en Osteriaften
hos ham selv. Je g gjorde et stort Indkøb af
forskellige Spisevarer, og med en mægtig Fias-
cone af den ædleste Frascativin paa Hovedet,
vandrede jeg op i hans lille Lejlighed, hvor jeg
blev modtaget med et Udbrud af Forundring.
Saa dækkede hans Hustru Bord efter romersk
Skik, Frascativinen perlede i Glassene og til
Slutning sang vi Bellmann’ske Sange. Det var
ikke, hvad man kalder nogen musikalsk Nydelse;
men den Aften foldede Arentzen sig ud som en
Jerichorose, og jeg tror, at det var en af de
bedste han tilbragte i Rom.