250 / 268
243
„Har De „permesso“ ? “ spurgte vi ængstelig
Goldschmidt.
„Naturligvis!“ svarede han, „alt er i den
skønneste Orden, nu skal jeg gaa ind og lade
Kustoden tænde Faklerne.“
• Med disse Ord bød han sin Dame Armen og
begge forsvandt i det dybe Mørke, som laa
under Arkaderne. Et Par Damer vilde følge
med, men veg tilbage for Franskmandens tru
ende Bajonet.
Det var en stille, varm Foraarsnat, det alvor
lige Forum laa i Maaneglansen med sine Tri
umfbuer og Templer, og oppe paa Kapitolium
hørte man Minervauglerne, som kun tav, naar
Uret deroppe lod sine Slag runge, og kort efter
at vi var kommet, slog den tolv.
„Han bliver forbandet længe derinde,“ ytrede
en af Kunstnerne.
„Han kan naturligvis ikke faa Kustoden væk
k e t,“ sagde en anden.
Hermed slog vi os til Ro, og placerede os
langs Randen af „Meta sudan s“ indtil Klokken
slog 121/4. Da rejste en af Kunstnerne sig og
sagde: „Bare han ikke er faldet ned og har
brækket Halsen ,“ man kan ikke se de fordømte
Huller.
Nu blev der stor Forskrækkelse i Lejren,
16
*