246 / 268
239
kunde ikke lide at være Nummer to, han vilde
som altid i Skolen have 1ste Karakter i alt, og
fandt han sin Overmand, blev han uartig som
et Barn.
En Vintereftermiddag mødte jeg ham i Korso
uden for „Palazzo Ruspoli“, og da han saa’ mig,
spurgte han:
„Spiller De B illard?“
„Daarlig nok ,“ svarede jeg.
„Kom, saa skal jeg banke Dem ordentlig af!“
udbrød han og trak mig med op i Kafeen.
Vi havnede i en af Billardstuerne, og Gold-
schmidt foreslog en „å la g u erre“, og bad mig
lægge ud.
J e g lagde mig Pres mod Banden, og Gold-
schmidt forløb.
Vi havde næppe spillet et Par Minutter, før
jeg mærkede, at Billardet trak en lille Smule til
den ene Side, og ved at placere min Bal i
Nærheden af Hjørnehullet, fik jeg ham til at
forløbe den ene Gang efter den anden, og snart
efter havde jeg vundet Partiet.
Han sa a ’ lidt forbavset paa mig og sagde:
„Man kan ikke mærke, at De ser saa daarligt,
som De siger, lad os tage et nyt Parti — jeg
er endnu ikke rigtig kommet i Stødet.“