248 / 268
mener vel dermed blind for den Elskedes Mang
ler; men Goldschmidt berøvede den ogsaa Synet
paa de Omgivelser, hvorunder han færdedes.
Saa løjerligt det klinger, gik han længe i den
naive Tro, at Ingen lagde Mærke til den Hyl
dest han bragte sin Ungdoms Ideal, med hvem
han mødtes tidlig og silde; men lidt efter lidt
fik han dog Øje for, at man lagde Mærke til
Forholdet, og at der var en hel Eskadron Dyds
dragoner efter ham. Saa besluttede han at
hævne sig.
Til daglig kom Damerne ikke i den skandi
naviske Forening; men Lørdag Aften var viet
til selskabelige Sammenkomster, hvor der blev
læst højt, musiceret og til Slut danset. Paa en
saadan Aften var ogsaa hun ganske mod Sæd
vane kommet; men Goldschmidt mødte ikke, og
rundt i Krogene hviskede og tiskede man om
det store „Hvo rfo r?“
Klokken blev henad tolv og man stod lige i
Færd med at bryde op, da Gangklokken ringede,
og lidt efter traadte Goldschmidt ind. Hans Blik
foer søgende rundt i Salen, han syntes at studse
over, at der endnu var saa mange til S te d e ;
men da han opdagede hende, som stod midt
paa Gulvet, omringet af en Flok ældre Damer,
Vilh. B ergsøe: Eventyr i Udlandet.
16
241