100
D E T N Y E V A N D V Æ R K
daglige nytte heraf. Tværtimod gik man ind på at bekoste erhvervelsen a f grun
den12).
Samtidig med disse forsøg arbejdede man ivrigt på at hindre urent vand i at
komme ind i pumpevandssøerne, lagde afledningsgrøfter omkring flere af dem og
ledede f. eks. spildevandet fra Gentofte By bort fra Gentofte Sø. Man forhandlede
ligeledes med ejerne a f gode private brønde inden for voldene om tilladelse for
publikum til at forsyne sig ved deres vandposte13).
Endelig besluttede borgerrepræsentationen den 17. december 1847 at ned
sætte en komité til at overveje en fuldstændig nyordning a f vandforsyning, b ro
lægning og gasforsyning i København, bestående a f overpræsidenten, borgerrepræ
sentationens formand, H. C. Ørsted som repræsentant for vandvæsenet, major Chr.
Lunding som repræsentant for brolægningsvæsenet og jernstøber Lunde som
repræsentant for gaskomiteen. Disse fem herrer skulle opsøge og forhandle
med en sagkyndig ingeniør, der så skulle udarbejde de fornødne planer14).
Ved en betænkning, der forelå i borgerrepræsentationens møde den 9. juli 1849,
foreslog de imidlertid udskrivning a f en konkurrence. Man havde fået Vandkom
missionen til at angive visse grundlinier for vandvæsenets vedkommende. Borger
repræsentanterne billigede dette15), og på den måde fik man 18 besvarelser ind.
Flere a f dem gik ud på, at Furesøen skulle inddrages i vandforsyningen, men man
frygtede, at erstatningerne til industrianlæggene ved Mølleåen ville blive for store,
og at det ville tage for lang tid at tilvejebringe de fornødne forarbejder, så disse
forslag blev på forhånd kasseret. Man foretrak i stedet at tage vandet fra Damhus
søen og dens opland og til den ende at lade bore efter vand fra grønsandslaget ved
Ledøje og forsøgsvis at nedlægge »under-drains« i søens omegn. Det bedst gennem
arbejdede forslag i den forbindelse skyldtes vandinspektør L. A. Colding; men
man ønskede det brugt med visse modifikationer, som især skyldtes firmaet English
& Hansen og vandmester Jens Sørensen, og som blandt andet gik ud på, at man
som vandreservoir kunne nøjes med Sankt Jørgens Sø og den sydlige del af Dam
hussøen i forbindelse med et nyanlæg mellem landevejsdæmningen og jernbanen til
Roskilde. Man stykkede derfor den lovede præmie ud, så Colding kun fik 150 Louis
d’ or, medens English & Hansen og Sørensen fik 100 Louis d’ or. Jernstøber Lunde
ville have delt beløbet ligeligt, for han var ikke overbevist om, at Coldings plan
til fordeling af vandet på de forskellige gader var helt rigtig. Det blev derefter
til, at Colding foretog en sammenarbejdning af de foreliggende projekter16).
Kort efter afløstes Lunding i den nedsatte komité af professor Hummel17).
Forsøget med »under-drains« blev foretaget både på lerede og sandede jorder,
men gav intet vand i den tørre tid og blev derfor hurtig opgivet. De artesiske b o
ringer gav derimod gode resultater. Den første mellem Ledøje og Harrestrup gav
9500 tdr. vand i døgnet, den anden nord for Harrestrup gav 1000 tdr., den tredie syd
for Harrestrup gav 20.000 tdr., den fjerde ved Ballerup gav 10.000 tdr. Tilsammen
gav disse 4 borehuller godt 40.000 tdr. vand i døgnet, der blev samlet i et åløb