106 / 263
1 0 4
D E T N Y E V A N D V Æ R K
blev herved pålagt kommunen at ind
rette og vedligeholde alle de fornødne
anlæg for at afværge fare og skade på
de nærliggende grundstykker. Endelig
vedtoges den 4. januar 1854 en lov
om toldbegunstigelser for de gas- og
vandledninger m. v ., der skulle ind
føres til brug for anlæggene25).
Også gasværket blev fremmet; men
kloakplanen fik man ikke vedtaget.
Det blev hindret a f overpræsidentens
gode ven A. S. Ørsted, der på den tid
var både konseilspræsident, indenrigs-
og kultusminister26).
Den endelige beslutning om udfø
relse a f gas- og vandværkerne blev
truffet i borgerrepræsentationen den
19. april 1854, og siden nedsattes en
komité til at følge arbejdet, bestå
ende af borgmester A. L. Casse, bryg
ger J. C. Jacobsen og jernbanedirek
tør Y . Rothe, og et lån optoges på 3 mill. rd., hvoraf de 2,4 mill. var beregnet
til anlæg a f de to værker27).
Det daglige tilsyn med anlægget a f vandværket blev overladt til Colding, og for
en sikkerheds skyld engagerede man sig på ny med James Simpson, således at
han skulle kontrollere det hele. Den høje betaling, han sikrede sig herfor, nemlig 7
guineas daglig for arbejde hjemme og 10 guineas for arbejde på rejser, vakte megen
kritik i København28). Hans medvirken bidrog dog måske til, at man fik et på
lideligt engelsk entreprenørfirma Cochrane & Co. til at overtage udførelsen a f
begge værker. Entreprisesummen fastsattes til
£
242.492 eller 2.101.600 rd., og
begge værker skulle være fuldførte den 31. marts 1858. Kontrakten undertegnedes
på Københavns kommunes vegne af Hambro i London den 20. februar 185629).
Leder a f entreprenørfirmaets arbejde i København blev en ung mand John Aird,
der senere kom til at udføre lignende anlæg i en lang række andre storbyer og
ligeledes ledede anlægget af Assuan-dæmningen i Æ gyp ten30).
Der blev straks taget fat med stor kraft. Allerede i sommeren 1856 var der 900
mand i arbejde, og undertiden blev der også arbejdet om natten, noget man ikke
før havde set i København. Arbejdet gik derfor hurtigt fra hånden31). Den 16.
maj 1857 nedlagdes grundstenen til maskinhuset på glaciset uden for graven ved
Yestervold, idet brygger J. C. Jacobsen og J. Aird holdt taler. I byens gader blev
der i løbet af et par år udlagt ca. 100 km rørledning.
J. C. Jacobsen.