99 / 263
D E T N Y E V A N D V Æ R K
H
vad der var at gøre, havde været genstand for overvejelser helt tilbage i det 18.
århundrede. Ud fra den antagelse, at vandets dårligdom særlig skyldtes de
rådne trærender, havde man længe beskæftiget sig med tanken om at benytte rør af
andet materiale end træ til vandledninger. Allerede i romertiden havde noget
sådant været kendt, og allerede i Christian 4.s tid havde man stedvis benyttet
blyrør. Fra andre byer hørte man også om rør af lergods og jern. I året 1788
havde Brand- og Vandkommissionen indrømmet, at hvis der var tale om nyanlæg
a f en vandforsyning til hele byen, kunne det måske være rigtigst at anvende jern
rør i stedet for trærender; men som det var, mente man at måtte bevare det be
stående. I 1813 foretog man et forsøg med at nedlægge brændte lerrør på en kor
tere strækning1). Siden nedlagde man ligeledes forsøgsvis i 1827 jernrør støbt i
Frederiksværk på en kortere strækning; men da man efter 18 års forløb under
søgte dem, var der en del rust i dem, og tilhængere og modstandere af jernrør drog
hver sine slutninger. Cand. polyt. P. J. Winstrup, som skriver derom, fandt rørene
meget anvendelige2). I 1843— 44 førtes en livlig debat mellem lektor ved polytek
nisk læreanstalt Chr. G. Hummel og jernstøber P. F. Lunde om betimeligheden
a f at indføre jernrør. Det var Hummel, der holdt igen, medens Lunde med vanlig
nidkærhed gik ind for fremskridtet3). I juli 1844 var man endelig kommet så vidt,
at leverancen af nogle rør blev udbudt i licitation4).
Imidlertid var det ikke blot ledningerne, der kom under diskussion, men også
andre problemer i forbindelse med vandforsyningen, og det fik her betydning, at
overinspektøren ved saltværket Travensalze ved Oldesloe i Holsten Fr. Chr. Kabell
1844 udgav et »Forslag til en forbedret Vandforsyning og Gadebelysning for K jø-
benhavn«. Baggrund for denne bog var de oplysninger, forfatteren havde kunnet
skaffe sig fra fremmede byer og navnlig fra et lille skrift af Baeyer og Blesson om
forholdene i Berlin, hvor der også var trang til en god vandforsyning. Kabell
omtalte også de moderne anlæg i Paris og London; hans hensigt var ikke så meget
at stille et bestemt forslag som at vække interesse om sagen. København var
endnu på den tid en meget snavset by, og den dårlige atmosfære fremkaldte efter
Kabells opfattelse stor sygelighed. Velhaverne i byen trak gerne ud på landet om
sommeren, og fremmede undgik helst at opholde sig i byen i den varme tid. Det
7