100 / 263
98
D E T N Y E V A N D V Æ R K
ville være fordelagtigt, om der blev sørget for renligheden ved gadeskylning som
i Paris og ved rigelig og nem vandforsyning til husholdningerne. Varigheden a f
godt lagte jernrør ansloges i bogen til i det mindste 200 år, og reparationer beteg
nedes som sjældne og lette at udføre. Ledningerne skulle forsynes med luftventiler,
haner og skydere samt opstandere, hvorfra vandet kunne tages til rendestensskyl
ningen og til ildebrandsbekæmpelse. Hvis vandet ved hjælp af maskineri blev bragt
under tryk, kunne det stige op til de højere etager i husene, og det var billigere at
foretage anlæg hertil end at lade tyende bære vand op fra pumper i gården. Bedst
egnet til at frembringe trykket fandt Kabell de cornwall’ ske dampmaskiner. I K ø
benhavn mente han, at en sådan indretning kunne opstilles på Rosenborg Eksercer
plads. Det gjaldt blot om at få folk til at forstå det nyttige i forslaget. Køben
havnerne skulle ikke længere være til grin for folk fra Hamburg, Lübeck og Kiel,
hvor man var længere fremme i udviklingen.
Kabells bog må have vakt opsigt. Fra nu a f kom man ikke uden om afgørende
reformer. Nye indlæg blev afgivet a f jernstøber Lunde og agent H. C. Gamst, og
sluttelig nedsatte borgerrepræsentationen en komité bestående a f D. G. Monrad,
Orla Lehmann og grosserer N. J. Meinert til at overveje sagen, og i januar 1846
forelå en betænkning, som drøftedes af de 32 mænd5).
En majoritet kom derefter til det resultat, at Vandkommissionen ikke var så
ledes organiseret, at den kunne ventes at svare til forholdene under »den stigende
kultur og større udvikling a f de sociale forhold«. Medlemsskab i Vandkommissio
nen var kun en bibeskæftigelse; medlemmerne kunne ikke vise tilstrækkelig in
teresse og omhu, og af vandinspektørerne forlangte man ikke, at de skulle være
sjælen i foretagendet. Hvis man derimod havde en mand i spidsen, som havde
studeret vandvæsen og kunne gøre det til en livsopgave, ville man være bedre
hjulpet. Allerede i august 1845 havde man bevilget 600 rd. til en rejse til udlandet,
for at en sådan mand kunne skaffe sig de fornødne oplysninger, men beløbet var
ikke blevet benyttet6).
Et mindretal i borgerrepræsentationen mente derimod, at man hellere skulle
opfordre Vandkommissionen til at fremsætte forslag til en totalreform af vand
væsenet, således at alt vand filtreredes og lededes gennem jernrør, ligeledes at det
blev drevet op i husene og skaffet frem i sådan mængde, at det kunne bruges til
at skylle rendestenene med ligesom i Paris. Når så planen forelå, kunne man lade
en engelsk ingeniør se på den og måske forestå udførelsen. Da der havde været
strid om besættelse a f et vandinspektørembede, var alle enige om, at sådanne
embeder for fremtiden, når de var ledige, burde opslås offentligt, og de, der blev
udpeget, måtte ikke have andet erhverv7).
I mellemtiden havde Kabell tilbudt at skaffe oplysninger om vandforsyningen
i Hamburg. Dette tilbud havde man antaget8), og allerede i 1845 modtog man
da fra ham et »Detailleret Forslag til en forbedret Vandforsyning for K jøben -
havn«. Han anbefalede nu at følge eksempler fra visse amerikanske og engelske