130 / 221
Ida Rosenstand Lou
Fig. 8. D øden, d er
sp iller p å violin. Teg
n ing fr a k o le r a e p id e
m ien i P a ris 1832
(M ed icin sk-H istorisk
Museum ).
af befolkning, kommer til udtryk i
Molbechs brev til sin søn den 30. ju
li 1853: »En Virkning af dens [kole
raens] tiltagende Udbredelse og Dø
delighed, som for Kiøbenhavn kunde
blive af den værste Følge, er den vox-
ende Frygt for at komme til Byen fra
Landet og til Søes fra Provindserne
hvorved Indbyggerne tilsidst kunne
udsættes for Mangel og Dyrtid, som
gierne var i Stand til, ikke allene at
give Sygdommen ny Næring, men
frembringe Uroligheder og Uorden
blandt den lidende Mængde«.78 Både
lægfolk, præster og læger kritiserede
126
myndighederne for passivitet i be
kæmpelsen af epidemien, selvom en
kelte dog fremhævede, at Sundheds
kommissionen havde foretaget mange
foranstaltninger, som imidlertid ikke
havde formået at stoppe epidemien.79
Sygdom og behandling i
København i 1853
Hvad kan der på baggrund af det fore
gående udledes om lægers og lægfolks
opfattelser af sygdommen kolera og
dens behandling i København i 1853?