126 / 221
Ida Rosenstand Lou
del, som den ene Læge hæver til Sky
erne, a f den anden ringeagtes som al
deles uden Virkning«.54 Lægerne revi
derede altså under epidemien løben
de deres opfattelse a f sygdommens be
handling. De fleste læger gav de ko
lerasyge en symptomatisk behandling,
men var i øvrigt uenige om hvilke
midler, der virkede bedst.
Det var ikke kun læger, der skulle
tage stilling til behandlingen af kole
rasyge. Den første del a f koleraens be
handling foregik i familiens - eller de
nære omgivelsers - sfære. Sundheds-
collegiet udgav ved epidemiens be
gyndelse en anvisning på, hvordan
sygdommen skulle behandles, inden
lægen ankom. Der blev bl.a. anbefa
let amerikansk olie, varme drikke som
the, kamferdråber og eventuelt kolde
Fig. 6. C lau s J a c o b E m il H orn em an n (1810-
90), læ ge og hygiejniker. F o rm a n d fo r d en
p riv a te læ g eforen in g m o d k o lera en s u d b re
delse. Foren ingen u dflyttede b eb oern e i d e
k o lera -ram te hu se til teltlejre uden fo r v o ld e
ne. E fter ep id em ien s o p h ø r fo rtsa tte læ g efo r
en ingen sit virke un d er H orn em an n s led else
(M edicin sk-H istorisk Museum ).
drikke. Varmedunke blev anbefalet til
opvarmning af kroppen.55
A f Troels-Lunds erindringer frem
går det, at kolerasyge blev plejet af
familie eller venner. Således var hans
forældre efter et kort ophold uden for
byen, blevet mødt på Valby station af
deres karl, som fortalte, at et par af
tjenestefolkene lå syge a f kolera i
hjemmet. I stedet for at rejse bort,
trådte forældrene hjælpende til. Tro
els-Lunds mor plejede selv de syge,
som efter nogen tid blev raske. Tro-
els-Lund fortalte også om en gammel
slægtning, der behandlede sin syge
søster, hvis mand var bundet a f mili
tærtjeneste. Også i dette tilfælde blev
den syge rask.56
På trods af den udbredte tro på
smitte blev mange af de mindre be
midlede også behandlet hjemme. Pas
tor Hammerich erindrede, at en ko
lerasyg mand, i et af de huse, han be
søgte, blev hjulpet a f alle husets be
boere. Den syge fik kamillethe og
varme omslag,57 akkurat som Sund-
hedscollegiet havde anvist. Som det
tidligere er nævnt, var det tilsynela
dende ikke alle syge, der blev anmeldt
hos lægerne. Det tyder på, at en del
er blevet behandlet hjemme — forud
sat at de overhovedet blev plejet.
De københavnske apoteker blev
overrendt af byens indbyggere. Berg-
søe fortalte, at han engang blev sendt
hen sin onkel, der var apoteker, for
at supplere medicinskabet. Onklen
122